TRIGGERWARNING: I dagens afsnit bliver der talt både om alkoholmisbrug og overgreb.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få tre måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet gælder kun indtil 25 februar! Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112
Her kan du få en smagsprøve på dagens afsnit hvor Kat Stephie fortæller om at gå fra at være popstjerne og partypige til at blive hjemmegående i Jylland. Hun fortæller om at lade sig rive med af en andens forelskelse i hende og aldrig ærligt spørge sig selv, hvad hun egentlig vil. Hun fortæller om festdruk, der udvikler sig til hverdagsdruk, og hvordan et alkoholmisbrug nemt kan gemme sig i popstjernes festlige liv, men ikke i et forstadshus i Jylland. Hun fortæller om at sige ja til et frieri, fordi alternativet er at slå op og se sig selv gennemføre et bryllup, som føles både sorgfuldt og forkert. Og så fortæller hun om at møde sit livs kærlighed midt i 30’erne, skammen over skilsmissen og om at blive mor som 39-årig… Kat Stephie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der står midt i hjertesorgen lige nu.