App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik. 

Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik.

Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge … 

*

Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer, er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog. 

*

Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf

Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge

Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.

Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene. 

Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode! 

*

Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM. 

*

Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s

Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/

Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170

Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold

Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan. 

Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser. 

Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter. 

Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen. 

*

Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning. 

Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.

Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter

Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation. 

Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat. 

Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem. 

*

Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023). 

*

Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download. 

Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin 
Assistent: Andrea Vang 
 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk

Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?

Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.

Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

Din dømmekraft bliver da ikke påvirket af køn, alder eller etnicitet, vel? Jo, den gør. Selvom du burde vide bedre og har læst avis og … Det gør ledelsesforsker Sara Louise Muhrs også. For vi kan næsten ikke undslippe vores egne fordomme om andre mennesker, heller ikke selvom vi rationelt ved, vi har dem. Dét var et lavpunkt i Muhrs forskning i bias. Men også en erkendelse, der bragte hende til det, hun nu eksperimenterer med i sin interventionsbaserede forskning i danske virksomheder: At aktivere følelserne i stedet for fornuften. Og dét virker. 

Hør også Sara Louise Muhr – der er professor i ledelse og diversitet på Institut for Organisation på CBS – forklare, hvorfor vi skal opsøge dem, der er uenige med os, og hvordan en kvalitativ forsker egentlig arbejder. Naturvidenskabs-Anja kommer ikke så langt med sin længsel efter ’datapunkter’, kan vi afsløre … Som Muhr siger: ”Vi forsker i, hvordan mennesker skaber mening. […] det er aldrig one-size fits all.”

*

Sara Louise Muhr sidder i CBS’ ’Council for Diversity and Inclusion’ og er leder af CBS’s strategiske initiative ‘Business in Society Platform: Diversity and Difference’ og af CBS’ nyetablerede Leadership Center. Hun har skrevet mere end 70 bøger, artikler og bogkapitler om diversitet og inklusion og om stress og work/life balance, blandt andre ’Ledelse af køn’ (DJØFs Forlag 2019) og ’Biasbevidst ledelse’ (med Christina Lundsgaard Ottsen, DJØFs Forlag, 2021). Sara Louise Muhr er medlem af CBS’ bestyrelse. 

Hør også podcasten ’Ledelse af køn’, hvor Sara Louise Muhr over 6 afsnit ser på barrierer for kvinder i ledelse gennem forskellige prismer med input fra andre forskere, forfattere og ledere. 

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Sara Louise Muhr

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell

*

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vi kan ikke bare beslutte at være ’inkluderende’ – Sara Louise Muhr, ledelsesforsker, om hvad der skal til for at kortslutte vores irrationelle fordomme

Vidste du, at partnerdrab mod kvinder er den største enkeltkategori af drab i Danmark? De kalder det for ’det skandinaviske paradoks’: Vi har velfærd, er veluddannede og ser os selv som et samfund med høj grad af ligestilling – samtidig oplever vi mere vold mod og drab på kvinder i hjemmet, end vi ’burde ’ i et samfund på vores niveau. Jurist Trine Baumbach forsøger at finde ud af hvorfor. 

”Danmark er ikke så langt fra Pakistan, som vi går og tror,” siger hun. Der er en sammenhæng mellem omfanget af vold mod kvinder og samfundets underliggende syn på forhold mellem mænd og kvinder. Men vold mod kvinder er ikke kun et ligestillingsproblem. Det koster også på samfundsøkonomien. Nu gennemlyser en tværfaglig forskergruppe, hvorfor det stadig står så grelt til. 

Hør også Trine Baumbach ­­– der er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvordan juridisk forskning foregår, og hvilken forskel det kan gøre for både ofte og gerningspersoner, at vi jævnligt kigger vores retssystem efter i sømmene. 

*

Trine Baumbach er centerleder for CORA – Center for Offentlig Regulering og Administration og medlem af Radio- og TV-nævnet og forfatter eller medforfatter til en række bøger om strafferet og medieret, blandt andet antologien ’Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl’ (DJØFs Forlag, 2021). Trine Baumbach var med til at udforme samtykkeloven i 2021, hvor hun som den eneste af Straffelovrådets 11 medlemmer holdt fast i, at den reviderede voldtægtslovgivning skulle baseres på ’samtykke’ og ikke blot ’frivillighed’. De jurastuderende på KU har opkaldt en studenterbar efter Trine Baumbach – Baumbar. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Trine Baumbach
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Til volden og døden os skiller – Trine Baumbach, jurist, om partnerdrab og ligestilling

Hvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. 
Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise pilråddent kød uden at blive forgiftet – den påvirker også værtens udseende, helbred og adfærd. Men hvor meget? 

Hør også Tom Gilbert – der er professor i evolutionær genforskning ved GLOBE Institute på Københavns Universitet – fortælle om de vilde perspektiver i hans arbejde, fra personaliseret medicin til adfærdsregulering af mennesker, og hvorfor nye forklaringsmodeller kan møde modstand. 

*

Tom Gilbert er leder af grundforskningscentret Center for Evolutionary Hologenomics, som er et felt i evolutionsforskning, der på banebrydende vis studerer både værtens arvemasse og mikrobiom og de funktionelle interaktioner mellem dem for at finde nye forklaringer på udviklingen af livet på jordet. Tom Gilbert er forfatter og medforfatter til over 400 videnskabelige artikler og internationalt anerkendt for sit arbejde. Medlem af Videnskabernes Selskab.

Vil du længere ind i emnet? Så kan du finde explainer-videoer på centrets hjemmeside her: https://ceh.ku.dk/communication-and-engagement/videos/ – eller høre mere i andre podcasts med Tom Gilbert, f.eks. ’24 spørgsmål til professoren’ med Lone Frank her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mikroberne-former-os-fra-f%C3%B8dslen/id1131270300?i=1000581342473&l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Tom Gilbert
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Fri vilje eller tarmflora: Hvad styrer os? – Tom Gilbert, evolutionsbiolog, om at opdage nye sammenhænge i fortællingen om livets udvikling

"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller. 

Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold. 

Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.

”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!

*

Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”

Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_Xvs

Vil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Riikka Rinnan
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.

Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.

Hør også, hvorfor begreber som fairness og transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden.

*
Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig.

Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022).

Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121

Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/

*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

AI: ‘Forstår’ maskiner menneskesprog? – Anders Søgaard, forsker i kunstig intelligens, om at opdrage meningsfulde sprogmodeller

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu? 

Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

Se masser af nørderi til alle aldre på 

https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Støvkorn afslører liv på andre planeter – Anja C. Andersen, astrofysiker, om sin jagt på alle grundstoffers oprindelse

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...