app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi kræver infrastrukturen. Kan lyset selv være en del af løsningen?

Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonikteknologier til ultrahurtig kommunikation ved DTU. Hans forskningsgruppe arbejder med en såkaldt regnbuelaser: Én chip, der skaber mange farver af laserlys, som hver kan bære sin egen strøm af data. Gennem stadig større laboratorieforsøg har de til sidst vist, at én lyskilde kunne bære hele internettets samlede trafik.

Lyt med, når han fortæller, hvordan et rekordskabende resultat voksede frem i laboratoriet i Lyngby, drevet af jagten på nye metoder at skrue ned for energiforbruget, selvom datatrafikken stiger. Og hør, hvorfor fremskridtet ikke kommer fra én lys idé, men fra samarbejdet mellem matematikere, informationsteoretikere, kodningsfolk og fiberoptikere i det tværfaglige forskningscenter. 

*

Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonik-teknologier til ultrahurtig kommunikation ved Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU, hvor han er leder af grundforskningscentret SPOC – Silicon Photonics for Optical Communications. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, blandt andet EU’s Horizon Price, og er medlem af Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Vil du høre mere om de banebrydende udviklinger indenfor optisk kommunikation?

Lyt med, når Leif Oxenløwe besøger Huxi Bach i DR’s ’Ubegribeligt’ >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/lys-og-laser-11162405027

Og ’Grundtanker’ fra Videnskabernes Selskab >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/laserlys-og-fiberkabler-i-fremtidens-b%C3%A6redygtige-internet/id1533937287?i=1000634345928&l=da

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hele internettet i én lyskilde – Leif Katsuo Oxenløwe, optisk fysiker, om at teste lysets grænser

Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for.

John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på DTU Space. Han bygger instrumenter, der fungerer som forskernes forlængede sanser i rummet. Med Juno-missionens målinger af Jupiter som eksempel forklarer han, hvordan man går fra et videnskabeligt spørgsmål til et præcist krav til instrumentet. Målingerne kan få modeller til at falde og nye spørgsmål til at opstå. Nu arbejder hans forskergruppe blandt andet med kvantesensorer, fordi næste generation af rummissioner kræver langt større præcision.

Hør også John Leif Jørgensen fortælle om laboratorier, der minder om Q’s værksted fra James Bond – og om hvorfor han vil se Danmark blive ved med at bygge deep tech frem for kun at behandle andres data.

*

John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi og leder for Måling og Instrumenteringsdivisionen på DTU Space. Han udvikler instrumenter til rummissioner, blandt andet til måling af magnetfelter. Instrumenter, han udviklede til Ørsted-satellitten, blev udgangspunkt for et mangeårigt samarbejde med NASA. Ridder af Dannebrog og modtager af en lang række hædersbevisninger fra internationale rumfartsorganisationer, bl.a. NASA’s ’Exceptional Public Achievement Medal’. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

”Vi bygger det, I ser om 10 år” – John Leif Jørgensen, rumingeniør, om at udvikle instrumenter til fremtidens rummissioner

Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind uden samme afhængighed af blandt andet litium, kobolt og nikkel. 

En af dem er Dorthe Ravnsbæk, som er professor i materialekemi ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet. Hun forsøger at forstå og udvikle de materialer, der får batterier til at virke, helt ned på atomniveau. I laboratoriet fremstiller hendes team nye materialer og bruger blandt andet røntgenstråler til at se, hvordan de forandrer sig. 

I denne udgave af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du også høre, om en uventet opdagelse, som har ført Dorthe Ravnsbæk til at undersøge, om den rette form for uorden mellem atomerne ligefrem kan få et batteri til at fungere bedre. 

Hør hende også forklare, hvorfor batterier bliver slidt, hvordan jagten på nye batterimaterialer kan føles som at arbejde med kageopskrifter, og hvorfor hun og hendes kollegaer kører Europa rundt for at skyde røntgenstråler gennem små testbatterier. 

Et afsnit, der gør dig klogere på, hvorfor det, der foregår mellem atomer, kan få betydning for en af den grønne omstillings helt store udfordringer.

• 

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er professor i materialekemi ved Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for Sustainable Energy Materials. Hun er modtager af en lang række priser, bl.a. Grundfosprisen (2020), H.C. Ørstedprisen (2022) og Eliteforsk (2023).

•

Hør Dorthe Ravnsbæk i DRs Explainer >>> https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium

Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og forebygge mere målrettet.

Klinisk professor i neuropsykiatri Vibe Gedsø Frøkjær undersøger den levende hjernes kemi med avancerede scanninger og radioaktive sporstoffer. Særligt kvinders hormonelle skift har givet hendes forskergruppe indblik i dele af mysteriet: I et forsøg med raske kvinder kunne de se, at nogle reagerede på hormonforandringer med depressive symptomer – samtidig med at noget ændrede sig i hjernens serotoninsystem.

I dette afsnit af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du følge med i, hvordan forskerne nu forsøger at omsætte den viden til behandling, blandt andet i et forsøg med kvinder, der tidligere har haft en fødselsdepression. Kom med helt ind i forskningsmaskinrummet, hvor målet ikke bare er at forstå depression bedre, men at finde ud af, hvem der er i risiko, hvorfor –og om vi kan gøre noget, før sygdommen får fat.

•

Vibe Gedsø Frøkjær er klinisk professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun modtog Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2026 for sin forskning i hjernens samspil med hormoner, stress-regulering og stofskifte. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Når hormoner rammer hjernen – Vibe Gedsø Frøkjær, psykiater, om sårbarhed for depression

Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet tøj, byggematerialer og energi.

Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som råder over unikke forskningsfaciliteter, der kræver godt fodtøj, bl.a. store områder med forsøgsmarker, hvoraf nogle går tilbage til 1894. 

Det er her, Jim Rasmussen og hans kollegaer undersøger, hvordan bælgplanter, mikroorganismer og andre planter udveksler kulstof og kvælstof under jorden. Ved hjælp af sporstoffer kan forskerne følge de vigtige grundstoffers vej fra planten til jorden og dens naboer.

Få et nyt blik på det, der foregår under dine fødder, når Jim Rasmussen fortæller, hvorfor hvidkløver er en særlig generøs nabo, mens lupiner kan føre kemisk nabokrig. 

•

Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer og sektionsleder for sektionen Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan bælgplanter påvirker strømme af kvælstof og kulstof mellem planter, mikroorganismer og jord, og hvordan denne viden kan bruges i mere bæredygtige dyrkningssystemer.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Den grønne omstilling kommer nedefra – Jim Rasmussen, forsker i bælgplanter, om markens kvælstofmotor: Kløver

Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen.

Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For hvad sker der egentlig i kroppen, når vi cykler, løber, går eller træner? Og hvordan kan en muskel påvirke immunsystemet, stofskiftet, leveren, fedtvævet, blodkarrene, tarmen og hjernen?

Bente Klarlund Pedersen er professor i integrativ medicin, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Her arbejder hun med translationel forskning: fra celler, mus og molekylærbiologi til mennesker og patienter med blandt andet diabetes, KOL, hjertekarsygdom, overvægt og cancer.

Hør Bente Klarlund Pedersen fortælle om sit store forskningsgennembrud: Opdagelsen af, at musklen fungerer som en kirtel. Når muskler arbejder, frigiver de hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, som sender signaler rundt i kroppen. Det er en af forklaringerne på, at fysisk aktivitet ikke bare træner ben og arme, men påvirker hele organismen.

Mange kender Klarlund fra hendes populære bøger og sundhedsbrevkasse i Politiken, men i dette afsnit tager hun os med ind i sin forsknings maskinrum: forsøgspersoner på cykler, katetre i vener og arterier, muskelbiopsier og elektrisk stimulerede muskelceller i petriskåle. 

Snør løbeskoene og hør, hvordan motion – også meget lidt af det – kan erstatte medicin. 

˚

BENTE KLARLUND PEDERSEN er professor i integrativ medicin, overlæge dr.med. og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun er forfatter til over 700 videnskabelige artikler og en lang række populærvidenskabelige bestsellerbøger, senest ’Klarlund og Kandis på kur – forever’ (Gyldendal 2025). Bente Klarlund Pedersen har modtaget en lang række priser, bl.a. Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris (2005), Rosenkjærprisen (2010), Søren Gyldendal Prisen (2021) og Årets Æreshåndværker (2023). 

Følg arbejdet på Klarlund Pedersens forskningsscenter på aktivsundhed.dk – her kan du også melde dig til Kandiskuren!

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Derfor er motion medicin – Bente Klarlund Pedersen, læge, kortlægger musklernes skjulte samtale med kroppen

Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?

Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.

Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation. 

Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat. 

Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem. 

*

Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023). 

*

Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download. 

Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin 
Assistent: Andrea Vang 
 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk

Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora.

Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ­­– der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen.

*

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren.

*

Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da

Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin

Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan. 

Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser. 

Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter. 

Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen. 

*

Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning. 

Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.

Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

 

 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.

Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Eske Willerslev 

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

 

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

 

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde en kindtand

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...