Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?
Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt påfund – vi har gjort det før. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare … glemt det. Både Henrik Cavling i København og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde på løsninger på fælles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsløshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prøver vi at genaktivere den,” som professoren siger.
Hør også Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er så vigtigt et fagområde, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet på grund af det høje faglige niveau på danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som både praktikere og forskere rejser verden rundt med.
Og køleskabstesten for journalistik, kan du udføre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!
*
Peter Bro står som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og er forfatter til en lang række fagbøger om journalistik på dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med støtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Peter Bro Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza
Release date
Lydbog: 10. november 2023
Dansk
Danmark