Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
I Danmark kan vi være tæt på tæt på flokimmunitet. Og i det lys virker det paradoksalt, at vi herhjemme tester som aldrig før. Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, kommer i studiet og fortæller.
Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog.
Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os.
Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til efteråret. Rune Lykkeberg har læst den franske udgave, og den er OPTUR.
Release date
Lydbog: 7. januar 2022
Dansk
Danmark