For Morten har mad altid været mere end bare mad. Det er tryghed, kærlighed – og skam. Som transnationalt adopteret fra Sydkorea vokser Morten op i Jylland og mærker tidligt, at noget føles anderledes. I sin barndom sluger han maden uden at tygge og bliver flov, når andre bemærker det. Først som voksen begynder han at elske at lave mad til andre, men har stadig svært ved selv at nyde den.
I episoden fortæller Morten, hvordan spiseforstyrrelsen for ham har handlet om at dulme uro, finde kontrol og afstraffe sig selv – og hvordan den hele tiden har hængt sammen med følelsen af at være anderledes, som homoseksuel og som adopteret. Først mange år senere opdager han, at han ikke er alene. At mange adopterede har oplevet det samme. At det ikke er ham, der er forkert – men at det giver mening, når man ser på historien.
Men det er ikke en fortælling om at være gået i stykker. Det er en fortælling om at samle sig selv op igen – én lille sejr ad gangen. I dag arbejder Morten på at mærke sin sult, finde nydelse i maden og skabe et hjem, hvor køkkenet også er hans eget. For som han siger: Når jeg laver mad til mig selv, er det en kærlighedserklæring. Det er noget, jeg gør for mig – kun for mig.
Hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp, er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her for dig. Vi tilbyder anonym og gratis rådgivning. Ring på 7010 1818 eller skriv på spiseforstyrrelse.dk/raadgivning.
Medvirkende: Morten Mortensen Vært: Lissa Paustian Tilrettelæggere og redaktører: Fie Mørch Colding & Oline Bagi Bech
Udgivet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade Produceret af Kontekst & lyd
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark