Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa.
Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie.
Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på:
»Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun.
Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme.
Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her.
God fornøjelse.
Rune Lykkeberg
Release date
Lydbog: 22. juli 2022
Dansk
Danmark