Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Børnebøger
Lillefinger har de første to år af sit liv ligget trygt og godt i mors rygpose, hvor hun har kunnet betragte andre mennesker i øjenhøjde. Men da mor og far får en ny baby, den lille skrigende Naja, må Lillefinger pludselig vige pladsen i mors rygpose. Nu må Lillefinger ned på sneen og gå sammen med de andre, og det er noget af et eventyr i forhold til livet i rygposen.
Estrid Ott (1900-1967) var en dansk forfatter og journalist, der blev særligt kendt for sin store produktion af børnebøger. Estrid Ott debuterede i 1923. Det blev en noget anderledes debut, da bogen blev til i samarbejde med moren Olga Ott.
Estrid Ott blev uddannet journalist ved Vestjyllands Folkeblad, og fik senere ansættelse ved Berlingske Tidendes udenrigsredaktion. I jobbet som korrespondent dækkede hun vinterkrigen mellem Finland og Sovjet i 1939-40. Inspirationen fra Finland og andre nordlige egne er til at mærke i Estrid Otts forfatterskab, hvor flere af bøgerne finder sted i Lapland, på Svalbard eller i Grønland, hvor hun også boede for en periode.
Estrid Ott nåede at skrive mange bøger, førend hun fik sit egentlig gennembrud med bogserien om Chico, der er et portugisisk gadebarn. Første bind i serien "Chicos lange vandring" vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1958.
Estrid Ott har udgivet en række bøger under pseudonymet Magnus Moen.
© 2017 Lindhardt og Ringhof (E-bog): 9788711724040
Release date
E-bog: 15. februar 2017
Dansk
Danmark