“Min veninde har fået mit drømmejob. Og for at det ikke skal være nok, skal hun nu arbejde tæt sammen med min kæreste, som jeg er langdistance med og savner uendeligt. Jeg er jaloux udover alle grænser…”
I dagens afsnit taler vi om, om vi altid skal kunne glæde os over vores venners lykke. Og om man omvendt skal tage hensyn til ens jaloux ven, hvis man selv har opnået noget, de drømmer om? Vi taler om at have veninder, der pludselig bliver meget tætte med vores kærester, om vindere og tabere i venskaber, om sammenligning og konkurrence - og om hvordan irrationelle og barnlige følelser bare er nemmere at servere for sin kæreste end sin ven. Og så taler vi om, om der er noget om det her med skæbnen. Altså om man i sin sorg og jalousi kan klynge sig til, at ting sker af en grund - eller det bare er eat spaghetti no regretti filosofi.
Vi taler også om, hvem af os, der er Kasper, og hvem af os, der er Frank i Klovn, og hvordan Maria ofte får at vide for tiden, at hun er sur og dejlig.
(Reklame) Afsnittet er sponsoreret af Falck - som har lavet en app målrettet unge med bekymringstanker og tankemylder, hvor du kan købe et forløb på 8 uger med psykologsamtaler, øvelser og hjælp til at komme tankerne til livs. Appen hedder SundtSind.
Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Lisa Nielsen Lyddesign: Peter Sejersbøl
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark