Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Biografier
D. 20. januar 1953 blev Dwight David Eisenhower indsat som USAs 34. præsident. Den succesrige general og superstrateg var blevet leder af Vesten på et tidspunkt hvor verden havde delt sig i to. Mellem dem der betroede sig til kommunismen og Sovjetunionen, og dem der under USAs beskyttelse betroede sig til vestens demokratier. Hvilke visioner for USA havde "Ike" midt i denne nye verdenssituation?
I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af Rasmus Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, for at fortælle om det USA, som Eisenhower skabte.
Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Gæst: Rasmus Søndergaard
Klipper: Simone Nystrup-Larsen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
POTUS: Ikeland
POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.
I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.
Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.
Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
© 2024 SAGA Egmont (Lydbog): 9788727144412
Release date
Lydbog: 16. maj 2024
Dansk
Danmark