Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Økonomi & Business
September er skudt i gang med nervøse markeder. Måneden er historisk kendt for at være dårlig for afkastet. Derfor fortæller Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, om de områder i aktiemarkedet, hvor hun kigger hen for at finde gode tilbud.
Også Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders, ser adskillige positive triggere i flere af de aktier, han har liggende i porteføljen.
En af dem er en forsikringsaktie, hvor der kan komme en stor udbyttebetaling, men den afhænger af konsekvenserne af den amerikanske orkansæson, der typisk er blæst forbi til november.
Hør også, hvorfor de amerikanske forsikringsaktier er steget markant mere end det brede aktieindeks det seneste år, og er der mere at hente? Og hvorfor Nina Movin har plukket Lundbeck og den amerikanske cybersecurity-aktie Crowdstrike til All Star porteføljen.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Release date
Lydbog: 4. september 2024
Dansk
Danmark