"Lad mig blive skuespiller"
I en lejlighed på Østerbro drømmer en ung dreng sig væk. Han vil være skuespiller, og øver sig med sin søster Kirsten på små ordlege, der får dem begge til at ryge i vejret af grin. Drengen er selvfølgelig Dirch Passer, men han må ad nogle omveje før drømmen om de skrå bredder går opfyldelse.
I dette første afsnit i dokumentarserien 'Hele Danmarks Dirch' fortæller vært Ole Sønnichsen om Dirchs unge år, og om hvordan han endelig får sit gennembrud.
Vært: Ole Sønnichsen
Medvirkende: Finn Nielsen, Dorte Passer og Judy Gringer
Manus og tilrettelæggelse: Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen
Klip og Lyddesign: Jonas Johs Andersen
Cover: Vilhelm Saxild, Foto: Leif Nyholm /Scanpix Ritzau
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Der er brugt klip fra Nordisk film og DR Arkiv
Serien er produceret af Saga Talks med støtte fra Public Service Puljen
Hele Danmarks Dirch
Der er en grund til, at han blev kaldt kongen af komik, en levende legende – og ikke mindst hele Danmarks Dirch. Dirch Passer var nemlig indbegrebet af dansk humor og underholdning. Han fyldte på lærredet, på skærmen, på scenen og i radioen – og var en feteret stjerne, som alle ville tale med. Den stjernestatus medførte samtidig et hav af myter om Passer; at han drak for meget og sled sig selv op. Men hvem var han egentlig, når han ikke stod på scenen? Hvad var det han kunne, der fik så vildt et tag i danskerne? Og hvorfor elsker folk ham stadigvæk?
Det svarer denne podcastserie på ved at gå ind bag facaden på Dirch Passer i forbindelse med 100 året for hans fødsel i maj 2026.
Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist og forfatter til over 30 non-fiktion bøger til børn og voksne og har specialiseret sig i biografier og værker om historiske emner. Han driver skrive- og produktionsfællesskabet Full Circle sammen med Jesper Clemmensen