I september 1926 er unge Frida Kahlo ude for en alvorlig busulykke. En metalsstang gennemborer hendes bækken og underliv og hun lammes af helt ubegribelige smerter. Netop smerterne bliver definerende for den dengang kun 18-årige Kahlo, som senere skal blive en af historiens mest berømte mexikanske og kvindelige kunstnere.
Ann Lind Andersen og Trine Christensen tegner et portræt af Frida Kahlo i dette afsnit af 'Kvindsmod', hvor smerte, kærlighed og identitet står som vigtige temaer i hendes historie.
Værter: Ann Lind Andersen og Trine Christensen
Producer: Caroline Juul Mørck
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Kvindsmod - Historier om kvinder i modvind
Kvindsmod er en podcast, der handler om kvinder, der har turdet stå op og gå imod. Om kvinder, der har mødt modstand og modgang - men som har fundet deres styrke og handlekraft. Også selvom de har været i tvivl og været bange, har begået fejl og er kommet på vildspor.
I hver episode går værterne Ann Lind Andersen og Trine Christensen helt tæt på og tegner ærlige portrætter af virkelige kvinder for at blive klogere: Hvad er mod, hvordan finder vi det selv og kan vi lære noget af de kvinder, der er gået nye veje – og har forandret verden undervejs?
Trine Christensen (f. 1971) er uddannet cand.merc.int. fra Copenhagen Business School. Hun arbejdede i mere end ti år for Amnesty International i USA, inden hun vendte hjem og var generalsekretær i Danmark 2016-2021. I dag er hun coach og rådgiver indenfor ledelse og stresshåndtering.
Ann Lind Andersen (f. 1966) er uddannet cand. mag i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, med grunduddannelse i Litteraturhistorie og speciale i Filmvidenskab.
Hun har været filmkritiker i over tredive år, bl.a. for Berlingske og i Go' morgen Danmark, TV2. I dag driver hun sine egne to medier, 'What2Watch' om film og serier og 'Lind & Lahme Bogklub' om bøger: Derudover er hun som kulturjournalist oen hyppigt brugt ekspert og moderator.