Michelle Yeoh - Actionhelt med mereI 1983 er 21-årige MichelleYeoh Choo Kheng på toppen af verden. Hun har lige vundet skønhedskonkurrencen 'Miss World Malaysia' og skal være Malaysias repræsentant ved den forestående Miss World konkurrence i London. Karrieren tager dog hurtigt en drejning for den unge kvinde, da hun er med i en reklame sammen med kampsportsstjernen Jackie Chan. Snart er hun at finde i hæsblæsende Hong Kong action film, hvor hun udfører sine egne stunts. Michelle Yeoh, der senere både bliver Bond babe i 90'erne og modtog en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i 'Everything everywhere all at once', er hovedperson i dette afsnit af 'Kvindsmod', når værterne Ann Lind Andersen og Trine Christensen tegner et portræt af en noget anderledes actionhelt.
Vært: Ann Lind Andersen og Trine Christensen
Producer: Caroline Juul Mørck
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Kvindsmod - Historier om kvinder i modvind
Kvindsmod er en podcast, der handler om kvinder, der har turdet stå op og gå imod. Om kvinder, der har mødt modstand og modgang - men som har fundet deres styrke og handlekraft. Også selvom de har været i tvivl og været bange, har begået fejl og er kommet på vildspor.
I hver episode går værterne Ann Lind Andersen og Trine Christensen helt tæt på og tegner ærlige portrætter af virkelige kvinder for at blive klogere: Hvad er mod, hvordan finder vi det selv og kan vi lære noget af de kvinder, der er gået nye veje – og har forandret verden undervejs?
Trine Christensen (f. 1971) er uddannet cand.merc.int. fra Copenhagen Business School. Hun arbejdede i mere end ti år for Amnesty International i USA, inden hun vendte hjem og var generalsekretær i Danmark 2016-2021. I dag er hun coach og rådgiver indenfor ledelse og stresshåndtering.
Ann Lind Andersen (f. 1966) er uddannet cand. mag i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, med grunduddannelse i Litteraturhistorie og speciale i Filmvidenskab.
Hun har været filmkritiker i over tredive år, bl.a. for Berlingske og i Go' morgen Danmark, TV2. I dag driver hun sine egne to medier, 'What2Watch' om film og serier og 'Lind & Lahme Bogklub' om bøger: Derudover er hun som kulturjournalist oen hyppigt brugt ekspert og moderator.
10|57M
