En dramatisk sag udspiller sig for en familie på Sjælland, da en søn finder sin fars harddisk. For i stedet for hyggelige familiebilleder finder han videoer af farens bekendte og venner, som gennem to årtier uvidende er blevet filmet i deres mest intime situationer i farens sommerhus, som han lejede ud. Emma Buus har talt med både familie og venner og fortæller om sagen. Mandag begyndte retssagen mod en 27-årig tidligere studentermedhjælper i Københavns Kommune, der er tiltalt for systematisk at have fremskaffet cpr-numre, adresser og personlige oplysninger i perioden juni 2023 til juli 2024. Ifølge anklagemyndigheden er oplysningerne blevet solgt videre til personer i den kriminelle underverden, som ifølge tiltalen har brugt dem til forsøg på røveri, grov vold og drabsforsøg. Kristian Kornø har været i retten og fortæller om sagen. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.
See omnystudio.com/listener for privacy information.