Programmet blev udgivet første gang 13.12.2024. Tine Gøtzsche er vært, og i panelet sidder Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, Stine Carsten Kendal, direktør på Dagbladet Information, og Lasse Boje Nielsen, direktør i National Enhed for Særlig Kriminalitet. Dilemmaerne er: 1. Jens er chef og leder en neurodivergent medarbejder. Han er i tvivl om, hvordan han undgår, at det øgede fokus på den enkelte går ud over de øvrige medarbejdere. 2. Ane er medarbejder og synes, det er ærgerligt, at cheferne altid går tidligt fra julefrokosten, og spørger, om det bare er noget, hun og kollegerne skal acceptere. 3. Henriette er ejerleder og har altid har lavet en prisuddeling til sine medarbejdere til den årlige julefrokost, men nu er der så mange, at hun overvejer, om tiden er vokset fra traditionen, og spørger, hvordan hun ellers kan anerkende medarbejderne. Har du et personligt ledelses- eller medarbejderdilemma til cheferne? Så send dit spørgsmål anonymt til cheferne@djoef.dk. Klipper: Josefine Kynne Producer: Kathrine Wismann. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark