Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Krimier
Alex Nash er politibetjent i Willow Bay, og selvom udgangspunktet er den amerikanske vestkyst, inviterer Alex Nash ikke blot inden for på politistationen med den smukke udsigt til Golden Gate Bridge. Ved Alex Nashs ufrivillige mellemkomst kommer vi nemlig på en hæsblæsende og verdensomspændende rejse. Både fysisk og historisk. Hverken politistation, hverdag eller Alex Nash bliver helt de samme igen efter et opkald fra den danske ambassade i San Francisco. Alex Nash har arvet en kunstgenstand fra en fjern slægtning, som han ikke kendte eksistensen af. I Nash’ øjne ligner det umiddelbart et påskeæg. Det er det ikke. Æggets oprindelse bringer os tilbage til det tidlige 1900-tals St. Petersborg og den verdensberømte juvelér, Carl Fabergé, og blive omdrejningspunktet for den parallelle fortælling, der dækker over en dyb hemmelighed. Historien kaster et nyt lys på Rasputin, Tsaren og Lenins Rusland, Det tredje rige og efterkrigstidens Danmark. Hvorfor dukker ægget op i San Francisco? Er det i det hele taget originalen? Og hvad forbinder en ærkeamerikansk politimand i skikkelse af Alex Nash til det kunst- og verdenshistoriske tilbageblik?
Nicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen. Fabergés Hemmelighed er hendes debutroman og første del af en spændingsserie med politimanden Alex Nash som gennemgåede figur.
© 2017 Lindhardt og Ringhof (E-bog): 9788711700150
Release date
E-bog: 12. januar 2017
Dansk
Danmark