Hen ad aftenen den 10. januar sidste år ligger en 21-årig mand på et snedækket fortov ved Beatesmindevej i Aalborg og bløder voldsomt fra et dybt stiksår i maven. Kort forinden er han helt tilfældigt stødt ind i to fremmede unge mænd. Der har været en konfrontation, og nu ligger han altså der. Stukket i venstre side af maven med en lang kniv.
Den unge mand overlever. Og de to andre unge mænd sidder nu på anklagebænken for episoden. Tiltalt for henholdsvis drabsforsøg og grov vold. Men det er ikke alt. For det der ellers bare er et tilfældigt knivstikkeri kan vise sig at være politiets genvej til at gå hårdere til banden GT-gruppen. Hør hvorfor i dagens afsnit.
Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark