Selvom vi bliver ældre, efterlader vi ikke vores barndom bag os. Vores opvækst farver vores liv på godt og ondt, og vi kan sidde fast i nogle mønstre, der føles ubrydelige. Liv er vokset op med to svagt begavede forældre; en far, der var grænseoverskridende og sagde, at han ville giftes med hende, og en mor, der lukkede øjnene for, hvordan hendes børn havde det. Som voksen har Liv haft svært ved at indgå i parforhold, fordi hun hurtigt bliver mistænksom overfor sine kærester, og har svært ved at tro på, at hun er den eneste, de vil have.
Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.
Gaslight
Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.
Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark