Skal man virkelig have været låst inde i en kælder eller have været udsat for daglige voldtægter, før politiet vil tage affære? Hvor går grænsen for, hvornår det er psykisk vold, og hvem skal bestemme det? I dagens episode taler jeg med Marie, der først for nogle år siden fandt de rette ord at sætte på det, der var hendes hverdag i over tyve år, og som blev udsat for en smædekampagne af sin eksmand, der var så omfattende, at Marie blev mødt med svirrende rygter alle vegne, og endda oplevede at hendes egen stedmor tog eksmandens parti.
Gaslight
Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.
Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark