Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Økonomi & Business
Hent alle afsnit af Bundlinjen i iTunes, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(01:10) Jyske Banks nye kronprins dumpet af Finanstilsynet. Lars Mørch, som var udset til at være Jyske Banks nye kronprins, er højest overraskende ikke blevet godkendt af Finanstilsynet. Nu står banken uden en oplagt efterfølger til ordførende direktør Anders Dam, som næste år fylder 66 år. Hvor stort prestigetab er det for Jyske Bank – og hvad gør banken nu?
(23:20) Skal staten fortsat være bank for tusindvis af nødlidende corona-virksomheder? Hvad skal der ske med de ca. 50.000 danske virksomheder, der har lånt 30 mia. kroner af staten under coronakrisen? Regeringen er angiveligt i dialog med bankerne om at overtage statens lån til virksomhederne, men på begge sider af Folketingssalen frygter flere partier en ren konkursbølge, hvis man overgiver virksomhederne til bankerne og lån på markedsvilkår.
(33:05) Forsikringsselskab vil smide beskidte kunder på porten. Forsikringsselskabet If stiller nu krav til sine virksomhedskunder om bæredygtighed. Opfører de store virksomheder, som er kunder i If, sig ikke tilfredsstillende inden for bl.a. miljø og menneskerettigheder, risikerer de at blive droppet som kunder. Men indtil videre har If ikke ekskluderet en eneste virksomhed. Er det hele bare varm luft?
(42:30) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, prof. bestyrelsesmedlem Lars Sander Matjeka, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Release date
Lydbog: 26. august 2021
Dansk
Danmark