Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Økonomi & Business
(00:47) A.P. Møller-Mærsk kom i denne uge med nyt regnskab, og det slog analytikernes forventninger. For trods coronavirus og en begyndende økonomisk krise, så klarede Mærsk sig faktisk bedre end ventet gennem årets første tre måneder. Men hvordan kan det være, at verdens største shippingselskab klarer sig godt i krisen, og hvorfor er topchef Søren Skou blevet en smule mere politisk åbenmundet?
(15:29) Tirsdag kom det frem, at det nu står så skidt til i Bang & Olufsen, at selv ledelsen og bestyrelsen samlet nu smider et tocifret millionbeløb ind for at forsøge at redde selskabet. Ikke overraskende har coronakrisen kun forværret den i forvejen afgrundsdybe krise, som B&O er i – og nu må der flere penge til. Men kan friske millioner redde selskabet, og hvorfor støtter aktionærerne op om B&O – der måske i virkeligheden burde sættes til salg?
(23:34) »Vi trænger allesammen til ferie efter lang tids indelukning.« Sådan sagde den franske EU-kommissær for det indre marked onsdag, da EU-Kommissionen fremlagde en række anbefalinger, der skal skubbe gang i turismen i Europa igen. Men hvorfor denne iver efter at åbne grænserne – og er vi egentlig klar til, at turisterne strømmer til Vesterhavet eller Nyhavn efter en fadøl?
I studiet - og med på telefon: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Release date
Lydbog: 14. maj 2020
Dansk
Danmark