App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Altinget

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi på 15 minutter baggrunden, perspektivet og sammenhængen for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.
 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altinget Ajour

EU-chef Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen er i tæt og løbende kontakt om Grønland. Imens gør USA's vicepræsidentpar klar til et besøg på den amerikanske militærbase i Pituffik. Hør Altingets Europa-analytiker og korrespondent Thomas Lauritzen læse sin analyse af situationen omkring Grønland op i Ajour.
 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bag kulissen taler Mette Frederiksen om Trump og Grønland med EU på øverste niveau

Demokratiet lider under Facebook, Google og Amazon, så nu vil Mette Frederiksen have magten tilbage fra techgiganterne.

Det kom frem under hendes partiledertale på folkemødet fredag, hvor regeringen samtidig udgav hvidbogen ”mod et bedre samfund med techgiganter” med ni principper for, hvordan de magtfulde virksomheder skal reguleres.

Reguleringen skal ske med en samling af principper på både dansk, europæisk og OECD-niveau, som spænder bredt fra, at techgiganterne skal betale mere i skat, til at deres ansatte skal sikres bedre rettigheder – en debat man senest har set i forbindelse med arbejdsvilkårene i Nemlig.com. 

I dagens udsendelse ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på, om hvidbogen er et forsøg på at score billige politiske point, eller om det er reel politik uden hastværk? Og så indvier han os i techgiganternes reaktion på statsministerens opgør. Lyt med i dagens Ajour, som vi endnu en gang optager fra Folkemødet på Bornholm.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #467: Mette Frederiksens ønske om at regulere Facebook passer i fortællingen om en politiker, som tager magten tilbage

Bogen ”Det Første År” gav forfatter Anne Sofie Kragh adgang til Mette Frederiksens første år som statsminister. Det år blev præget af coronakrisen, og derfor har Kragh været med til nogle af de helt centrale beslutninger under den. Hør hende forklare om nogle af de mest centrale i denne udsendelse.

Hvad der skulle have været en bog om Mette Frederiksens første år som statsminister, udviklede sig til at være en bog om, hvordan hele håndteringen af coronakrisen foregik.

Anne Sofie Kragh, der allerede før Mette Frederiksen blev valgt havde aftalt at følge hende i hendes første år på statsministerposten, havde adgang helt ind i de inderste ministerkontorer i den største danske krise siden Anden Verdenskrig.

Mange af de oplevelser blev derfor beskrevet i bogen ”Det Første År”, der både beskriver uenigheden mellem statsministeren og Sundhedsstyrelsen, om det store arbejdspres de alle var under, og om den høje hastighed alt foregik i.

Det kan du høre Anne Sofie Kragh fortælle om i Altinget Ajour. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, interviewede forfatteren på årets netop overståede folkemøde, og i dagens udsendelse kan du lytte til en nedklippet version af det interview.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #468: Uenigheden, hastigheden og arbejdspresset: Forfatter fortæller om corona-håndteringen bag kulissen

Hvis coronavirussen danner nye mutationer, kan det få store konsekvenser for resten af verdens økonomier, vurderer de økonomiske vismænd. I Afrika er forsvindende få blevet vaccineret, og Altingets udviklingsredaktør forklarer i denne udsendelse om coronasituationen i Afrika efter en rejse til Burkina Faso.

Ingen er sikre imod coronavirussen, før alle er sikre. 

Derfor er strategien at få vaccineret så mange som muligt, men hvis det kun er i de rige lande, at vaccinerne bliver brugt, kan der opstå muterede versioner i resten af verden, som kan få konsekvenser for alle.

De Økonomiske Vismænd vurderer netop den situation som en af de potentielt største farer for både Danmarks og resten af verdens økonomi.

I Afrika er forsvindende få vaccineret, og det er der flere årsager til – der mangler alt fra vacciner, til infrastruktur til viden.

Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, har været i Burkina Faso og set på det lands udfordringer i forhold til at klare sig igennem coronakrisen. Det fortæller hun om i dagens udsendelse.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #469: Den største trussel mod dansk økonomi kan være et coronaramt Afrika

Rigsfællesskabet har haft fart på det seneste halve år med især tre store begivenheder.

I april fik Grønland en ny regering – for første gang i mange år uden det store socialdemokratiske parti Siumut.

I maj kom den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg i Danmark, hvor det blev bemærket, at han brugte tid med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.

I juni blev det årlige rigsmøde mellem den danske statsminister, den færøske lagmand og Grønlands landsstyreformand afholdt på Marienborg med flere ministre og embedsmænd med end normalt.

De tre begivenheder viser tilsammen, at Grønland og Færøerne er mere ombejlede internationalt i rigsfællesskabet end Danmark, fortæller Andreas Krog, redaktør på Altinget Arktis, i dagens Ajour. Hør også, hvorfor magtbalancen i rigsfællesskabet rykker sig netop nu.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #470: Status på rigsfællesskabet – Danmark er vært, når udlandet bejler til Grønland og Færøerne

Klimaet er strøget til tops i Danmarks nye strategi for udvikling.Man vil give penge til at genanvende spildevand, klimatilpasse landbruget og forebygge fødevaretab.

Interesseorganisationerne er begejstrede, men ligesom støttepartierne synes de stadigvæk, at pengene til klimabistanden bør findes udenom den eksisterende ulandsbistand. 

I dagens Ajour dykker redaktør på Altinget udvikling, Maja Hagedorn, ned i klimaindsatserne i den nye udviklingsstrategi og ser på, hvilke lande der er blevet op- og nedprioriteret.

Hun taler også om nogle af de ting, der står mellem linjerne i udviklingsstrategien – herunder regeringens planer om modtagecentre i tredjelande og en lidt Donald Trumpsk måde at sætte betingelser for tredjelandene, før de kan få bistand.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #471: Klima og migration er den røde tråd i dansk udviklingspolitik de næste fire år

Politiske partier innoverer, når de taber. Sådan siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, om Venstre. De skal nok tabe flere valg, før de når dertil, påpeger han i denne sommerudsendelse. Udsendelsen ser på V, K og LA's tilstand, hvor Altingets chefredaktør også er gæst.

Det har været et turbulent folketingsår for Venstre, der har mistet to af de helt store stemmeslugere i Lars Løkke og Inger Støjberg.

Oveni er partiet gået tilbage i meningsmålingerne, imens Konservative næsten har fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne i forhold til sidste år.

For Venstre er vejen tilbage til statsministerposten ikke så ligetil, som man måske håber i partiet. Der mangler et gedigent nederlag, der skal få partiet til at finde en ny vej frem.

Imens kan Konservative nyde godt af de vælgere, der har forladt Venstre, mens Liberal Alliance ser ud til at ligge konstant lige over spærregrænsen.

Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, analyserer på V, K og LA’s tilstand to år inde i valgperioden.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre mangler at tabe flere valg, før de kommer tilbage

Mette Frederiksen har fortsat opbakning fra sine støttepartier, men på særligt klima- og udlændingeområdet udvikler politikken sig ikke helt, som de tre partier havde ønsket. Det vil formentlig gøre forhandlingen om næste forståelsespapir vanskeligere, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Altinget gør status på Socialdemokratiet i denne udsendelse. 

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan sætte flueben ved en stor del af de opgaver, som de satte sig for at løse forud for valget i 2019.

Men det er ikke alle beslutninger, der er groet i støttepartiernes baghave. På især udlændinge- og klimaområdet bakker støttepartierne op om en politik, der egentlig ikke bliver løst på den måde, de helst så den blive løst på.

Især på klimadelen er partierne begyndt at ytre sig om, at udviklingen ikke sker hurtigt nok.

I dagens udsendelse analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen for Socialdemokratiet.

Sidstnævnte mener, at den måde som Socialdemokratiet har regeret landet på, formentlig kommer til at føre til hårdere forhandlinger, næste gang der skal laves et forståelsespapir.

Hør mere om det i denne udsendelse, og om Socialdemokratiets udsigt til at fastholde den høje opbakning, og om udsigten til et kommunalvalg, hvor partiet har fokuseret sin politik mere imod landdistrikterne.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter to år med S ved magten: ”Det bliver sværere for Mette Frederiksen at lave et forståelsespapir næste gang”

Efter sommeren venter forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Til de forhandlinger mener Altingets politiske kommentator, at regeringen bør være opmærksom på Enhedslistens krav, fordi de forhandlinger har ekstra stor betydning for partiet. Altinget gør status på venstrefløjen i denne udsendelse.

På især udlændingeområdet accepterer Enhedslisten og SF, at de ikke kan få den politik, som de vil have, på trods af at de agerer som støtteparti til regeringen.

På klimaområdet vil begge partier gerne have mere fart på – og er begyndt at råbe op om det. Men når det kommer til spørgsmålet om forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vigtige valg kommer til at blive truffet omkring ulighed i samfundet, så er resultatet afgørende for især Enhedslisten.

Det påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og han siger derfor, at regeringen gør klogt at i være opmærksom på Enhedslistens grænser. Ellers kan man risikere ministerafgange eller et mistillidsvotum.

Det forklarer han mere om i denne udsendelse, hvor han og Kristine Korsgaard, Altingets forsideredaktør, analyserer på venstrefløjens år i dansk politik.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhedslisten har flere røde linjer til en ydelsesreform, som regeringen bør være opmærksom på

På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.

Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.

Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.

Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.

Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.

Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti vil være det accepterede højrefløjsparti - Nye Borgerlige vil være det kontroversielle

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.

Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.

Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.

Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #478: Pride i København – hvad gør EU, når Ungarn og Polen diskriminerer seksuelle minoriteter?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...