Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Personlig udvikling
Hep, vi har fået ny fast intro! Den skal signalere hvad mit overordnede projekt er, for ja, der er et projekt for det handler ikke om at lade stå til, men om at turde lytte med et åbent sind til en række forskellige svar på, hvordan dette liv kan tolkes, udmøntes og forandres- hvis ikke til det bedste liv, så bare til et lidt bedre et. I denne episode nummer 50 prøver jeg at gengive mit liv op til nu med fokus på hvad der navnligt har gjort, at jeg arbejder målrettet på at få livskunsten taget til genovervejelse – og det altså mere end på instagramcitater og kampagnesloganer. Jeg har hverken været udstyret med selvindsigt eller voksne der forstod mig. Nu er det min voksentid, men på en radikal anden måde, end den voksenkultur, jeg bedst kan få øje på, hvor undertrykkelse af følelser og en blændende tro på tilpasning er føreren. Talen handler også om dig. Vil du være med til at bekæmpe den følelse, alt for mange går rundt med, følelsen af at være forkert? Det kræver et indre arbejde i den enkelte, men for at det arbejde kan ske, må strategier for livsmestring blive talt op, så kendskabet til mangfoldige måder at være menneske på eksisterer i den kollektive bevidsthed. Sygeliggørelse er so yesterday, og anerkendelse af værdien af forskellighed sker as we speak. Derved ønsker jeg altså også en normudvidelse for, hvad det vil sige at klare sig godt som menneske. Her tænker jeg på de normer der gør, at du skal leve op til noget, du inderst inde ikke tror på, og som du mærker afholder dig fra at tænke og tale og bevæge dig og skifte mening frit. De normer vil typisk spærre for din udfoldelse i form af social afpresning – du bliver ikke inviteret, ikke læst, ikke ansat, ikke hørt. Oprøret skal komme fra bunden – så her er jeg. Hvis dette ræsonnerer med dine værdier så lyt med i dag, og skriv endeligt en anmeldelse til podcasten på iTunes og plant en kommentar på facebooksiden www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du også kan se link til Basyani. – MG
Release date
Lydbog: 8. november 2017
Dansk
Danmark