Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever.
Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge.
Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen.
Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet.
Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser.
I episoden kommer vi ind på:
• Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde? • Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade? • Er der forskellige grader af selvskade? • Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller er det tre forskellige ting? • Hvad er grunden til, at selvskade er mest udbredt blandt unge og i særdeleshed blandt piger? • Selvskader drenge på en anden måde? • Hvordan hænger selvskade og spiseforstyrrelser sammen? • Hvordan kan man som ven/veninde/forældre opdage selvskade? • Hvad skal man gøre, hvis man har en fornemmelse af, at én man elsker selvskader? • Hvor starter man? - Hvad siger man? Hvad gør man? • Hvad skal man vide, hvis man selvskader og kan genkende sig selv i vores samtale?
Om Casper Aaen
Casper er specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog og arbejder i dag i Region Hovedstaden i et tværdiagnostisk behandlingstilbud til patienter med forskellige diagnoser med selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Casper har arbejdet med alvorlig anoreksi og bulimi på både Rigshospitalet og Gentofte hospital og på Psykoterapeutisk ambulatorium for personlighedsforstyrrelser med patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur med selvdestruktiv adfærd, angst, depression og ustabile relationer.
Han er forfatter til bøgerne: ‘Lev med dine følelser’ og ‘Kom over dit livs traume’ og medvirket med sin store viden om bl.a. PTSD og dialektisk adfærdsterapi til andre fagbøger.
Casper står bag DAT uddannelsen, en uddannelse i Dialektisk adfærds terapi hos Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD.
Har du tanker om selvskade, eller er du pårørende til en, der selvskader og har brug for at tale med nogen, så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/
Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/
Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/
Find Casper Aaen her: https://casper-aaen.com/
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark