Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
4
Biografier
Da præsident James Garfield dør efter at være blevet skudt i ryggen, bliver vicepræsident Chester A. Arthur svoret ind i præsidentembedet. Arthur var en effektiv administrator, men hans embedsperiode var søbet ind i korruption. Han er måske ikke den mest mindeværdige præsident, men til gengæld så havde han nok den til dato største samling af bukser, der talte intet mindre end 80 par. Og så er han den eneste præsident, der figurerer i en Die Hard film. Hvordan det lige hænger sammen kan du høre når POTUS studiet får besøg af Derek Beach, professor ved Institut for statskundskab på Århus Universitet.
POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.
Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.
Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
© 2022 Lindhardt og Ringhof (Lydbog): 9788728213063
Release date
Lydbog: 8. september 2022
Dansk
Danmark