Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Personlig udvikling
Kære lyttere! Vi har netop udgivet vores sidste afsnit i Psykologen Podcast. Vi er, efter længere tids overvejelse, kommet frem til at afvikle podcasten i dens nuværende form og stoppe på toppen. Vi har i 3,5 år udgivet podcastepisoder indenfor psykologien, og vi har nydt at udgive hvert eneste afsnit. Igennem disse år er der også sket udvikling for os, både i forhold til fuldtidsarbejde, familie, venner m.m., og det har medført en naturlig ændring i prioritering af podcasten, samt motivation for at udgive episoder. Vi har derfor valgt at afvikle podcasten imens vi stadig har motivation til at udgive episoder, og ikke mindst levere et produkt med en høj faglig kvalitet, som vi kan stå inde for.
Igennem disse 3,5 år har vi udgivet episoder indenfor psykologien, og alle i kære lyttere har været med på denne rejse. Det vil vi gerne give et personligt tak for! I har uden tvivl været med til at holde vores motivation oppe for at udgive episoder med jeres gode kommentarer og feedback, om det så har været via email, Facebook eller ratings på diverse platforme. Så tusind tak for jer!
Psykologen Podcast har udgivet sin sidste episode, men vi lader alle episoder ligge på de platforme, hvor du lytter til podcast. Derved kan du altid gå tilbage og lytte (igen) til alle de episoder, som vi har udgivet. Vi vil endnu en gang takke alle jer kære lyttere for jeres støtte til podcasten. Og et særligt tak skal især lyde til vores trofaste støttere på 10’er.dk. I har været med til, via jeres donationer, at udvikle podcastens kvalitet. Så tak for jer og jeres støtte.
Med venlig hilsen Lukas, Nicklas og Alexander
Release date
Lydbog: 13. september 2024
Dansk
Danmark