Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Lørdag er det 20 år siden, angrebet på World Trade Center i New York fandt sted.
Det var afslutningen på en periode med fred og begyndelsen på en ny med krig mod terror, en krig som foreløbig har varet i to årtier, kostet tusindvis af menneskeliv og billioner af dollars, og som må forventes at fortsætte i mange år endnu.
Dagen er en anledning til at spørge: Vandt eller tabte vi? Og lærte vi noget undervejs?
De spørgsmål stiller Information i en ny serie. En af journalisterne bag, USA-korrespondent Martin Burcharth, er med på en telefon.
Oooog nu til Tyskland:
De fleste valg handler om, hvem der kommer til magten.
Hvilke partier og personer, hvad for nogle programmer og ideer kan i løbet af valgkampen samle en så stor del af befolkningen bag sig, at de i den kommende valgperiode – i et regeringssamarbejde eller alene – kan lede landet. Men det kommende valg i Tyskland handler ikke mindst om, hvem der forlader magten.
Angela Merkel har været kansler i 16 år. Nu er det forbi.
Informations Tysklandskorrespondent Mathias Sonne er med direkte fra en togvogn på vej mod München.
Endelig er chefredaktør Rune Lykkeberg med i programmet med en optur.
Som sædvanlig, skulle jeg til at skrive, men sådan er det alligevel ikke helt, for af og til kan det være svært at finde noget at have optur over, ikke mindst i tider som disse. Det fortalte Rune i sidste uges Radio Information. Heldigvis kom regeringen så i denne uge med en ny reformpakke. Den hedder ’Danmark kan mere I’, og den er optur.
Release date
Lydbog: 10. september 2021
Dansk
Danmark