Hvordan går man fra at være den generte pige der altid gemte sig bag mor, og ikke turde sige hej til nogen, til at at blive leder på et bosted for svært udviklings hæmmede?

Hvor meget betyder det at have sine heste, ikke kun at kunne betro sig til, men også det ansvar der følger med, når man er elite Travrytter?

Og hvad kræver det at gå fra at være så introvert, at du ikke tør at tage telefonen derhjemme, til at søge og få et job på tanken som ekspedient, og være tvunget til at sige hej til fremmede?