Massakren i Damaskus: Skabelsen af det moderne Mellemøsten

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrige sammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by som Damaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligt dør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensen sig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.

Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuld beslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakren i Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, før den syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakren er et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørede dog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft, og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter Første Verdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til at ekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.

© 2024 Kristeligt Dagblads Forlag (E-bok): 9788774675655

Utgivningsdatum

E-bok: 19 maj 2024