Kliv in i en oändlig värld av stories
Scarlett var ikke smuk. Sådan begynder den episke fortælling om Scarlett O’Hara og Rhett Butler. Den 16-årige Scarlett er datter af en rig plantageejer i Georgia. Hun fører en sorgløs tilværelse på Tara som den ældste af tre piger. Der er noget over Scarlett, som betager mændene, og verden ligger for hendes fødder. Hun er fast besluttet på at gifte sig med Ashley, den smukke søn på naboplantagen, men Ashley vil det anderledes. Da Ashley til et bal meddeler, at han skal giftes med sin kusine, bryder Scarletts verden sammen. Den mystiske og moralsk anløbne Rhett Butler overhører samtalen og ydmyger Scarlett. Hans ry som kvindebedårer og duellant frastøder hende, men der er alligevel noget sært dragende over ham. I trods over Ashleys afvisning gifter Scarlett sig med den forsigtige og usikre Charles, og selv om hun hurtigt bliver gravid med Charles, kan hun ikke slippe sin forelskelse i Ashley. Borgerkrigen bryder ud, og Scarlett får andet at tænke på, for både Charles og Ashley skal til fronten. Da Charles meldes død og Ashley savnet, smuldrer fundamentet under Scarlett. Tingene spidser yderligere til, da Nordstaterne får overtaget i krigen og jævner Atlanta med jorden. Det står klart, at fremtiden som Scarlett havde forestillet sig ikke længere er mulig. Scarlett tager skæbnen i egen hånd, og i de barske efterkrigsår går hun i gang med at genopbygge Tara. Omstændighederne er vanskelige, og Scarlett der før levede en privilegeret tilværelse må nu selv i marken og plukke bomuld. Men så møder hun Rhett Butler igen. Hans forretninger under krigen har været tvivlsomme, men yderst profitable. Og han er stadig frygtelig.
En af de største og mest elskede kærlighedsromaner foreligger nu i en ny, uforkortet og tidssvarende oversættelse. Med forord af Johanna Schreiber og Mette Rolan-Kjærsgaard. Borte med blæstens status som romantisk klassiker er hævet over enhver tvivl. Bogen udspiller sig i de amerikanske sydstater under og efter borgerkrigen, hvor slaveri og racisme er en del af baggrundstapetet. Borte med blæsten er en roman om stor kærlighed og om en kvinde, som mister alt og må bryde samfundets normer for at klare sig. Denne nye oversættelse er fuldstændig og moderniseret. Så vidt det har været muligt, undgår den nedsættende og racistisk sprogbrug. I bogens forord perspektiverer den svenske forfatter Johanna Schreiber bogen i forhold til MeToo, Black Lives Matter og kvindens position i samfundet, mens journalist og USA-kender Mette Rolan-Kjærsgaard belyser, hvordan borgerkrigens eftervirkning stadig kan ses i det amerikanske samfund.
Margaret Mitchell blev født i Atlanta i 1890 og døde i samme by i 1949. Hun arbejdede som journalist og nåede kun at udgive én bog. Borte med blæsten udkom i 1936 og modtog Pulitzerprisen året efter. Den blev hurtigt en bestseller, og da filmen fik premiere i 1939, øgedes bogens popularitet og salgstal yderligere. Borte med blæsten står i dag som et uomgængeligt højdepunkt i den romantiske litteratur.
© 2021 Palatium Books (Ljudbok): 9788772310176
© 2021 Palatium Books (E-bok): 9788772310183
Översättare: Christiane Rohde
Utgivningsdatum
Ljudbok: 3 september 2021
E-bok: 3 september 2021
1 miljon stories
Lyssna och läs offline
Exklusiva nyheter varje vecka
Kids Mode (barnsäker miljö)
För dig som lyssnar och läser ofta.
1 konto
100 timmar/månad
Exklusivt innehåll varje vecka
Avsluta när du vill
Obegränsad lyssning på podcasts
För dig som vill lyssna och läsa obegränsat.
1 konto
Lyssna obegränsat
Exklusivt innehåll varje vecka
Avsluta när du vill
Obegränsad lyssning på podcasts
För dig som vill dela stories med hela familjen.
2-6 konton
100 timmar/månad för varje konto
Exklusivt innehåll varje vecka
Avsluta när du vill
Obegränsad lyssning på podcasts
2 konton
239 kr /månadFör dig som vill prova Storytel.
1 konto
20 timmar/månad
Spara upp till 100 olyssnade timmar
Exklusivt innehåll varje vecka
Avsluta när du vill
Obegränsad lyssning på podcasts
Svenska
Sverige