App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - Bogserien

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Peder Haug

I denne bog præsenteres et af de mest betydningsfulde begreber og praksisfelter i dagens skole, nemlig inklusion. Hvordan kan børn med forskellige baggrunde, køn og forudsætninger deltage aktivt sammen i sociale og faglige fællesskaber og samtidig realisere deres individuelle læringspotentiale? Dette spørgsmål kan inklusionsbegrebet give svar på, og det er muligt at omsætte begrebet til praktisk pædagogik. Dybest set handler inklusion om forholdet mellem individet og fællesskabet, og denne bog giver en god forståelse for, hvad dette indebærer, og en række retningslinjer for, hvordan det kan realiseres i skolen.

Dafolo

Det ved vi om

Det ved vi om - Inklusion

Vibeke Christensen

Jørgen Bærenholdt

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

Det ved vi om - Feedback

Lars Qvortrup

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

Det ved vi om Skoleledelse

Evidens – data om elever og medarbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad der virker – er grundlaget for, at man som leder, lærer og pædagog træffer intelligente og informerede valg. Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.

Det ved vi om - Forskningsinformeret læringsledelse

Anne Linder

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

Det ved vi om - Pædagogisk relationsarbejde

Kari Lamer

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Det ved vi om - Social kompetence

Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.

Det ved vi om Professionelle læringsfællesskaber

Morten Ejrnæs

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

Det ved vi om - Social arv

Liv Gjems

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, forældre og andre familiemedlemmer, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn. I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn? 

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 

Liv Gjems er uddannet pædagog, cand.pæd. og dr.polit. og er professor i pædagogik på University College of South-East Norway.

Det ved vi om - sprogstimulering i dagtilbud

Thomas Nordahl

Ann Margareth Aasen

Anne-Karin Sunnevåg

Gro Løkken

Stephen Dobson

Hege Knudsmoen

Anne Kostøl

Vurdering for læring bør først og fremmest handle om, hvordan man som lærer kan forbedre og videreudvikle egen praksis ud fra de resultater, som vurderingen viser. 

Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Det ved vi om - Vurdering for læring

Ole Henrik Hansen

Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.

Det ved vi om - Vuggestuen som læringsmiljø

Bent B. Andresen

Dette hæfte er bygget op omkring seks nøglespørgsmål vedrørende læseproblemer:

1. Hvor udbredte er læseproblemer?
2. Hvordan kan man iagttage og indhente information om læseproblemer?
3. Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe læseproblemer?
4. Hvordan kan man organisere undervisningen?
5. Hvordan kan man indrette skolens læringsmiljø?
6. Hvordan kan man evaluere undervisningen og elevernes læringsudbytte?

Med de seks spørgsmål fungerer hæftet som inspirationsmateriale i forbindelse med analyse af pædagogisk praksis og skolens læringsmiljø. Fokus er dermed på læseproblemer i et socialt eller systemisk perspektiv - og ikke på læseproblemer som et individuelt problem.

Det ved vi om - Læringsmiljø og læsning

Niels Egelund

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

Det ved vi om - Læringsmiljø og specialpædagogik

Terje Overland

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. 

Terje Overland 
Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. 

Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Det ved vi om - diagnoser og læring

Terje Manger

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Det ved vi om - Motivation og mestring

Pia Guttorm Andersen

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. 

De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.

Det ved vi om - Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Alle skoler har i dag adgang til data om, hvordan eleverne har det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har, både fra nationalt og lokalt niveau og ud fra egne test og kortlægninger i den enkelte klasse. Data har dog ingen værdi i sig selv – først når de bliver analyseret i den lokale kontekst, er der grundlag for at forbedre den eksisterende praksis. Hvis man vil opnå et så effektfuldt udbytte af data som muligt, må de derfor drøftes og anvendes i fælleskab mellem lærere i for eksempel professionelle læringsfællesskaber og mellem skoleledelsen og lærere. Den kollektive tilgang er helt afgørende for, at lærere og ledere udvikler kompetencer inden for data-literacy.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Det ved vi om - Datainformeret forbedringsarbejde i skolen

May Britt Drugli

Rutinesituationer i dagtilbud, for eksempel måltider, påklædning og afklædning, bleskift, middagshvil eller aflevering og afhentning, er situationer, hvor personalet skal gennemføre en bestemt, praktisk opgave, men hvor der ud over den praktiske udførelse er plads til kontakt og samspil mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Personalet kan i rutinesituationerne understøtte børnenes emotionelle, sociale, relationelle og sproglige udvikling, hvis personalet har fokus på samspil samtidig med det rent praktiske. Samspilskvaliteten i rutinesituationer er dog ikke nødvendigvis så god, som man kunne ønske, og det kan derfor være en idé at rette større opmærksomhed mod det, der foregår i rutinesituationerne, og reflektere over, om samspilskvaliteten er tilstrækkeligt god, eller om den kan forbedres. Denne bog er ment som en inspiration til at gennemgå de forskellige rutinesituationer i løbet af dagen i et dagtilbud og vurdere, om de har plads til mere og eventuelt bedre samspil.

Det ved vi om - gode rutinesituationer i dagtilbud

Line Skov Hansen

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Det ved vi om - Datainformeeret forbedringsarbejde i dagtilbud

Lærings- og adfærdsproblemer kan ikke imødegås med én bestemt strategi, og det vil ikke vil være tilstrækkeligt at rette søgelyset mod det enkelte individ. For at finde ud af, hvad der kan være en hensigtsmæssig pædagogisk praksis i den enkelte klasse eller på den enkelte skole, er det derfor nødvendigt med gode analyser af de situationer, hvor et ringe læringsudbytte og/eller udfordrende adfærd opstår.

I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Det ved vi om - Bogserien

Det ved vi om - Bogserien

Det ved vi om-bøgerne i rækkefølge

Lyt når som helst, hvor som helst