Lige nu: Prøv 1 måned til kun 9 kr.!

App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - Bogserien

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Anders Brandt Lundager

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”

Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.

Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Lindhardt og Ringhof

Dansk politihistorie

Politiets Sprogforbunds tidlige historie, stiftelse og virke (1943-1968)

Mikkel Jarle Christensen

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen. 

Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.

Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

At urbanisere og at policere er det samme

Henning Koch

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."

Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.

Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.

Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

Det uniformerede ordenspoliti og besættelsen

Annie Birkvang

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."

Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.

Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.

Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Politibetjent i København

Ole Scharf

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen. 
Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.

Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

SAGA Egmont

Aage Valdemar Seidenfaden

Tommy P. Christensen

"At stemningen var højrøstet fornemmes af det faktum, at over 1.000 politifolk gennem et cirkulære fra Rigspolitiet blev pålagt at afgive en indgående skriftlig redegørelse, fordi de ikke havde tilsluttet sig modstandsbevægelsen. Ren passivitet i forhold til frihedskampen var nu blevet et belastende, tjenstligt forhold."

Tommy P. Christensen fortæller om det opgør, der udfoldede sig i det danske politi i tiden efter besættelsen. Det begyndte, da Københavns politidirektør Stamm allerede på befrielsesnatten til den 5. maj 1945 blev sat fra bestilling, fordi hverken befolkningen eller politistyrken havde tillid til ham. Derefter fortsatte granskningen af politiets og de enkelte betjentes arbejde og loyalitet under besættelsen hele vejen ned gennem rangordenen.

Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Fra krig og besættelse til fred og ingen fare

Henrik Stevnsborg

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde. 

Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.

Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

PET's 60 års jubilæum

Frank Bøgh

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små. 
Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.

Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Fælledvejens politistation og dens første betjente

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."

Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.

Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Fannerup-sagen og hvad deraf fulgte

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.

Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.

Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Valdemar Henrik Mensen og Statspolitiet

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."

Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.

Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Politiet i 1800-tallet

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter. 

På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.

Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Foreningen for Lægevagtsstationer og politiet

Europol er navnet på den Europæiske Unions politienhed, der ligger i Haag. Trine Thygesen Vendius kaster lys over oprettelsen af Europol i 1998 og det behov, det opstod på baggrund af, samt over enhedens centrale ansvarsområder og vigtigheden af samarbejdet med Europol for de enkelte landes politistyrker.

Trine Thygesen Vendius er ph.d. i jura fra Københavns Universitet og underviser på Niels Steensens Gymnasium.

Europol

"Enevældens indførelse i 1660 forstærkede behovet for en loyal embedsadel. Allerede de i juni 1661 udstedte adelsprivilegier anfører hals- og håndsret, patronats- og birkeret m.m. for rigets adel, og med greve- og friherreprivilegiernes indstiftelse i 1671 blev birkeretten også et privilegium for den nye embedsadel. Det tilkom nu grever, baroner og andre særligt privilegerede adelige at lade deres undergivne dømme på eget birketing, ligesom deres ret til hals og hånd blev præciseret."

Tommy P. Christensen beskriver de forskellige typer af birkeret, der frem til afskaffelsen af enevælden i 1849 spillede en afgørende rolle i det danske retsvæsen på lokalt plan. 

Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Hvad falder af birket?

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 tørnede vrede demonstranter og bevæbnede politibetjente sammen på Nørrebro under de værste optøjer i årtier. Mange politibetjente blev såret af kasteskyts, mens flere demonstranter blev såret, da politiet affyrede 113 skud; dels op i luften, dels mod menneskemængden. 
Sammenstødet blev undersøgt ad flere omgange for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at politiet for første gang siden anden verdenskrig skød ind i en menneskemængde. Alle efterfølgende politiaktioner skal ses i lyset af denne nat, der efterlod mange af de indblandede med ar på sjælen. 

Politimuseets undervisningsmateriale "Skyd efter benene" er henvendt til undervisning på gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.

Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Skyd efter benene

Kenn Tarbensen

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.

Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

Uroligheder i provinsen ca. 1850-1870

Jørgen Fried Pedersen

Poul Holt Pedersen

Under Den kolde krig blev forsvaret af Danmark ikke kun anset som en militær opgave. Man talte derimod ofte om et totalforsvar, hvor man udnyttede alle ressourcer til at opretholde et velorganiseret og funktionsdygtigt samfund til beskyttelse af civilbefolkningen og forsvaret af landet.
I denne artikel giver Jørgen Fried Pedersen og Poul Holt Pedersen et indblik i politiets og det civile beredskabs rolle som en del af totalforsvaret under Den kolde krig.

Jørgen Fried Pedersen er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.

Poul Holt Pedersen beskæftiger sig med kvalitetssikring og projektledelse og er forfatter til flere bøger og artikler.

Politiet og det civile beredskab som en del af totalforsvaret under Den kolde krig

Peter Kramp

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.

Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.

Fra "Speciallæge" til undersøgelsesklinik. Træk af retspsykiatriens udvikling i København - specielt fra 1935

Henning Aasberg

I artiklen "177 år og stadig i live" giver tidligere politiinspektør Henning Aasberg et indblik i dansk politis formentlig ældste forening, Københavns Politis Begravelsesforening, der ydede økonomisk hjælp, når medlemmerne eller deres nærmeste skulle begraves. Foreningen blev stiftet den 6. marts 1825.

Henning Aasberg (f. 1939) er tidligere politiinspektør. Han blev ansat i politiet i 1963 og var i mange år leder af Københavns Politi, Lufthavnen. Fra 1994 var han formand for Københavns Politis Begravelsesforening.

177 år og stadig i live

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps. 

I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.

Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Lige nu: Prøv 1 måned til kun 9 kr.!

Dansk politihistorie - Bogserien

Dansk politihistorie - Bogserien

Dansk politihistorie-bøgerne i rækkefølge

Lyt når som helst, hvor som helst