I denne udgave af Zornigs Zone ser vært Lisbeth Zornig Andersen på, hvordan børn med traumatiske barndomshændelser i bagagen kan rejse sig og finde fodfæste som voksne. I programmets første time har vi besøg af Nadia, hvis start på livet var præget af farens seksuelle overgreb og morens voldsomme alkoholmisbrug. Som seksårig havde Nadia mistet begge sine forældre, og da hun er 21 år gammel, bliver hun indlagt på på psykiatrisk afdeling. Nadia fortæller, hvordan hun derfra har tacklet at smide, hvad hun selv kalder offer-rollen, til at tage ansvar for sit eget liv. I programmets anden time er Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen i studiet til en diskussion om, hvordan vi som samfund kan bakke bedst muligt op om udsatte børn og unge. Værter: Lisbeth Zornig Andersen, Sara Gerlach Madsen, Producer: Mikkel Clausen
Zornigs Zone
Et program af det udsatte Danmark.
Zornigs Zone tager dig med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladiske idyl. Fra nordkystens prostituerede til provinsens narkobander. Fra den incestramte familie på landet til det lukkede fængsel i forstaden.
Vi taler med alle, som lever på kanten af vores samfund.
Dem hvis liv er formet af misbrug, svigt, sygdom eller fattigdom, men også af kærlighed, drivkraft og håb om en bedre tilværelse.
Lisbeth Malene Zornig Andersen er en dansk økonom, dokumentarist, forfatter og debattør. Hun blev landskendt for selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn (2011) og den efterfølgende dokumentarfilm Min barndom i helvede (2012), hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor med sin oplevelse af en barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb.