I januar 1890 forsvandt en 63-årig inkassator på sin rute rundt i København. I sagen om hans mystiske forsvinden begyndte sporene at pege mod fabrikant Philipsen fra det bedre borgerskab. Pressen og københavnerne fulgte med, da jagten blev sat ind, anholdelsen foretaget og sagen rullede. Spørgsmålet var om der var tale om et gement rovmord eller om der var noget større på spil. Fabrikant Philipsen var nemlig dybt fascineret af en af tiden store Dostojevskij-klassikere. Sammen med historiker Frederik Strand, leder af Politimuseet, fortæller vi om den celebre – og makabre – sag.
Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz
Gæst: Frederik Strand
Producer: Ida Frisk Carstensen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Vild Historie
Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.
Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).
Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020) og “De dømte kvinder” (2025).