App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe mennesker med angst- eller ADHD-diagnoser for at berige den kvantitative data, der allerede er kendt fra statistikker, registre og spørgeskemaer, med nuancer og dybde fra interviews og billeddagbøger. 

Hør Svend Brinkmann – der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor kroppen og det miljø, vi udsætter den for, er så afgørende for, hvordan vi oplever verden og os selv i den. 

*

Svend Brinkmann forsker i psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik. Han har skrevet eller redigeret mere end 30 akademiske og populærvidenskabelige bøger, senest ’Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv’ (Gyldendal, 2022). Han er vært på det populære P1-program 'Brinkmanns Briks’ og har modtaget en række priser for sin formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris. 

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Svend Brinkmann

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Gør accelerationssamfundet os syge i sindet? – Svend Brinkmann, forsker i almenpsykologi, om at erkende med kroppen

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene. 

Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer. 

* 

Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed. 

Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’.

Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen.

 *

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Noemi Katznelson

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

 

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Unge mistrives på nye måder, men vi skal ikke tale dem ned – Noemi Katznelson, ungdomsforsker, om at holde fast i nuancerne

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.

Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskyttet mod de belastninger, tilværelsen byder på. 

*

Vibeke Koushede leder forskningsindsatsen ’ABC for mental sundhed’, som er et større tværfagligt og tværsektionelt partnerskab, der sammen med en række andre forskere og kommuner og store organisationer arbejder på at fremme mental sundhed og trivsel. Dyk ned i projektet her: https://psy.ku.dk/abc/

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Vibeke Koushede

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk 

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Kuren mod mistrivsel? Meningsfulde fællesskaber – Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, om solidaritet

Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at undgå ubevidste bias hos dommerne og sikre, at den samme forbrydelse giver den samme straf.

Hør også Jesper Ryberg – der er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet – forklare, hvordan man overhovedet kan forske videnskabeligt i noget så ’fluffy’ som i ”hvordan virkeligheden bør være indrettet, og hvordan vi bør handle” – og hvorfor nogle argumenter faktisk ér bedre end andre (uanset hvad din onkel Poul måtte påstå til påskefrokosten). 

*

Jesper Ryberg er leder af forskningsgruppen ’Research Group for Criminal Justice Ethics’. Han har udgivet 27 bøger, senest ’Sentencing and Artificial Intelligence’ (Oxford University Press, 2022). Jesper Ryberg har modtaget mange anerkendelser for sit arbejde, blandt andet EliteForsk-prisen, der gives til ”fremragende yngre forskere i international særklasse”, Carlsbergfondets Forksningspris, Magisterforeningens Forskningspris og Forskningskommunikationsprisen.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Jesper Ryberg

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

Hold 10 minutters pause fra skærmarbejdet tre gange om ugen. Brug tiden på at træne ryg, skuldre og arme med en stor elastik – måske sammen med de andre på kontoret. Det er den enkle kur mod kroniske smerter fra stillesiddende arbejde. 

Arbejdsmiljøforsker Lars Louis Andersen undersøger, hvordan vores kroppe bliver påvirket af vores arbejde, og han leder efter svar alle steder: I biopsier fra overanstrengte nakkemuskler og i afrapporteringer fra 70.000 forsøgspersoners hverdag. Hans forskning viser, at 13% af sygefraværet i Danmark kunne undgås med de 30 minutters ugentlige småøvelser. Selv hvis halvdelen snød på vægten, kunne systematisk småtræning på arbejdet spare samfundet for 3 mia. kr. om året (eller finansiere store bededag). 

Hør også Lars Louis Andersen – der er professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – forklare, hvorfor træning på jobbet giver bedre samarbejde og bedre opgaveløsning, og hvordan kroppen (i modsætning til en maskine) bliver bygget op af at blive brugt. 

*

Lars Louis Andersen er forfatter til 300+ videnskabelige artikler om arbejdsmiljø og udforsker emnet fra mange forskellige vinkler, blandt andet i forskningsprojekter om hvad skal der til for at vi kan holde til at arbejde, til vi bliver 70, unges arbejdsmiljø, voldsomme hændelsers indvirkning på politibetjentes mentale helbred og brug af exoskeletter på byggepladser og lagre. 

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Lars Louis Andersen

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell

*

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Kontor-fitness kan spare samfundet for 3 mia. om året – Lars Louis Andersen, arbejdsmiljøforsker, om de 30 minutter, der kan fjerne dine smerter

I 30 år har han undret sig over, hvorfor fysikere ikke arbejder med en mere præcis beskrivelse for, hvordan et atom udsender lyspartikler, og under coronapandemien gik han i gang med at knække dén nød. Kvantefysiker Klaus Mølmer har med sine beregninger af fotoners langstrakte vekselvirkninger rykket menneskeheden et skridt nærmere at kunne udvikle en fejlfri kvantecomputer. I en støvsky af tavlekridt udvikler han verdenskendte teorier for måling i kvantefysik og deres praktiske anvendelser – viden, der er helt nødvendig for udviklingen af kvanteteknologi. 
 

Hør også Klaus Mølmer – der er professor i fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor videnskab er et gruppearbejde, hvilken funktion videnskabelige artikler har, og hvad han svarede sin datter Ida, da hun som 6-årig spurgte sin far: ”Hvordan kan jeg vide, at jeg findes, og ikke bare drømmer?” For det er det store spørgsmål i kvantefysik: Hvad er virkeligheden?

*

Klaus Mølmer er internationalt anerkendt for sin forskning i teoretisk kvanteoptik og har modtaget en række priser for sin forskning, bl.a EliteForsk-prisen og Villum Fondens årslegat. Medlem af Videnskabernes Selskab og fellow i American Physical Society. Klaus Mølmer er kendt som en fremragende formidler af kvantefysik, holder velbesøgte foredrag om emnet og kan også høres i podcasts som Lone Franks ’24 spørgsmål til professoren’, Huxi Bachs ’Ubegribeligt’ og Informations serie ’Kvantemekanikkens gåde’. Hans populære bog ’Kvantemekanik – atomernes vilde verden’ fra 2010 fås stadig som e-bog eller på biblioteker (Aarhus Universitetsforlag, 2010).

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Klaus Mølmer
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Hvordan beregner man viltre krokodiller – Klaus Mølmer, kvantefysiker, om at se fysik forfra

Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik. 

Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik.

Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge … 

*

Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer, er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog. 

*

Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf

Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge

Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.

Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene. 

Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode! 

*

Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM. 

*

Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s

Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/

Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170

Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold

Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan. 

Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser. 

Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter. 

Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen. 

*

Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning. 

Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.

Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter

Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora.

Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ­­– der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen.

*

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren.

*

Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da

Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang

Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner.

Hør også Karen Vallgårda – der er lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet – forklare, hvordan historisk forskning kan være en måde at skabe fremtid på: Fordi vi genkender mønstre, opdager andre udfaldssrum og ikke mindst får bekræftet, at mennesket kán skabe forandringer i sine vilkår.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Lektor Karen Vallgårda

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Dit mest intime hverdagsliv afslører den store historie – Karen Vallgårda, familiehistorieforsker, om at dokumentere samfundsudvikling fra ægtesengen

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...