Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium

Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium

0 Anmeldelser
0
Afsnit
87 of 83
Længde
30M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Fakta

Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind uden samme afhængighed af blandt andet litium, kobolt og nikkel.

En af dem er Dorthe Ravnsbæk, som er professor i materialekemi ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet. Hun forsøger at forstå og udvikle de materialer, der får batterier til at virke, helt ned på atomniveau. I laboratoriet fremstiller hendes team nye materialer og bruger blandt andet røntgenstråler til at se, hvordan de forandrer sig.

I denne udgave af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du også høre, om en uventet opdagelse, som har ført Dorthe Ravnsbæk til at undersøge, om den rette form for uorden mellem atomerne ligefrem kan få et batteri til at fungere bedre.

Hør hende også forklare, hvorfor batterier bliver slidt, hvordan jagten på nye batterimaterialer kan føles som at arbejde med kageopskrifter, og hvorfor hun og hendes kollegaer kører Europa rundt for at skyde røntgenstråler gennem små testbatterier.

Et afsnit, der gør dig klogere på, hvorfor det, der foregår mellem atomer, kan få betydning for en af den grønne omstillings helt store udfordringer.

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er professor i materialekemi ved Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for Sustainable Energy Materials. Hun er modtager af en lang række priser, bl.a. Grundfosprisen (2020), H.C. Ørstedprisen (2022) og Eliteforsk (2023).

Hør Dorthe Ravnsbæk i DRs Explainer >>> https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen


Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
Cover for Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium

Other podcasts you might like ...