Under gulvtæppet

Under gulvtæppet

0 Anmeldelser
0
Afsnit
238
Gns. varighed
42M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Fakta

Hvad handler den vigtigste politiske diskussion i virkeligheden om?

Hver uge udfordrer Jyllandspostens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, et spændende menneske til en nysgerrig samtale, der gør dig klogere på, hvad der er på spil i dansk politik lige nu.

Niels vil bagom strømmen af meningsløse videoer og hurtige oneliners. I Sig noget klogt giver han derfor sin egen analyse af tidens afgørende spørgsmål og udfordrer gæstens perspektiv.

For dig, der ikke vil nøjes med at vide, hvad der sker i dansk politik, men også vil forstå hvorfor – og hvad det betyder.

Episodes

  • Troels Lund: Her går grænsen for Venstres grønne rejse
    Troels Lund: Her går grænsen for Venstres grønne rejseVenstres formand, Troels Lund Poulsen, skal holde sit livs tale på Venstres landsmøde i Herning i weekenden. Her skal han møde masser af Venstrefolk, som stadig ikke har forstået, hvad Venstres ”grønne rejse” går ud på, og hvor den mon fører hen. I dagens udgave af ”Sig Noget Klogt” spørger politisk analytiker Niels Th. Dahl, hvad meningen egentlig er. Handler det hele kun om taktik og politisk kommunikation? Er der grænser for, hvor grønne tiltag Venstre egentlig vil gå med til? Og hvor store ofre i form af eksklusioner og udmeldelser er Troels Lund Poulsen villig til at bringe undervejs? Lyd: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Klip: Karen Marie Gejl Tilrettelæggelse: Niels Th. Dahl og Mathias Bonde Redaktør: Jacob Grosen Der er lånt klip fra Podimo og B.T. See omnystudio.com/listener for privacy information.
    275|50M
  • Hvorfor taler du så meget om landbruget, Søren Pind?
    Hvorfor taler du så meget om landbruget, Søren Pind?Tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre, Søren Pind, fylder stadig i dansk politik, selv om han ikke længere er folkevalgt. Det politiske system har glemt, hvor pengene skal komme fra i fremtiden, mener han. Man overbeskatter kapital, og landbruget behandles helt urimeligt. I dagens udgave af "Sig Noget Klogt" spørger politisk analytiker Niels Th. Dahl, hvad Søren Pinds vision for dansk landbrug egentlig er, og hvordan det kan forenes med rent drikkevand og rene fjorde. Og hvorfor blander han sig egentlig stadig sig så meget i dansk politik? Hvad mener han mon om Venstres krise? Og hvad siger han til, at Søren Gade har udnævnt ham til mulig kandidat til at blive Venstres formand på et tidspunkt i fremtiden? Lyd: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Klip: Karen Marie Gejl Tilrettelæggelse: Niels Th. Dahl og Tine Toft Redaktør: Jacob Grosen See omnystudio.com/listener for privacy information.
    274|49M
  • Jeg tror, du har en hemmelig plan, Løkke!
    Jeg tror, du har en hemmelig plan, Løkke!Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er den allerførste gæst i Jyllands-Postens nye politiske podcast ”Sig noget klogt”. Politisk analytiker Niels Th. Dahl har nemlig noteret en bemærkelsesværdig ændring i Moderaternes retorik. I de seneste måneder har Løkke i højere og højere grad italesat partiet som ”liberalt” og som et ”centrum-højre-parti”. Samtidig er Moderaterne pludselig begyndt at tale om en mulig redningskrans til det omstridte landbrug. Hvad i alverden handler det om? Er Løkke i virkeligheden ved at rykke Moderaterne over i det tomrum, som krisen og tilbagegangen i hans gamle parti Venstre har efterladt? Er Moderaterne i virkeligheden blot det nye Venstre, som det ville have set ud, hvis Løkke var fortsat som formand? Hør Løkkes svar på udfordringen i dagens udgave af ”Sig noget klogt”. Lyd: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Klip: Karen Marie Gejl Tilrettelæggelse: Niels Th. Dahl og Tine Toft Redaktør: Jacob Grosen See omnystudio.com/listener for privacy information.
    273|43M
  • Folketingets åbning blev overhalet af et usædvanligt portræt af Søren Gade
    Folketingets åbning blev overhalet af et usædvanligt portræt af Søren GadeFolketinget er åbnet, og Mette Frederiksen holdt en jævnt kedelig åbningstale. Hvorfor blev den det – og hvorfor sagde hun så lidt om udlændingepolitik? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på det helt store samtaleemne på Christiansborg: Jyllands-Postens portræt af Søren Gade fra Venstre. Hvorfor er der så mange, der føler trang til at sige hårde ting om ham? Og hvilken rolle spiller han i dag i Venstre? Dagens podcast er den sidste udgave nogensinde af Under Gulvtæppet. Men om få uger genopstår en ny politisk podcast fra Jyllands-Posten – glæd jer til ”Sig noget klogt”! Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    272|38M
  • Troels Lund HAR faktisk mistet kontrollen over Venstre!
    Troels Lund HAR faktisk mistet kontrollen over Venstre!Troels Lund påstod i sidste uge, at han stadig havde kontrol over Venstre. Men nu viser det sig, at både folketingsgruppen og baglandet forbereder sig på et nyt oprør – nu mod sprøjteforbuddet, der er på vej. Hvad skal Troels Lund Poulsen dog gøre for at holde sammen på partiet? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på SF’s Pia Olsen Dyhr, der er på vej ud i et smertefuldt løftebrud. Hun lovede ikke at skære i SU’en, og nu har regeringen foreslået netop at gøre dette. I Roskilde var der fest og glade dage i weekenden, da Morten Messerschmidt afviklede sit store DF-årsmøde-show. Men var hans tale nu så fantastisk, som nogen har villet gøre den til? Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    270|42M
  • Aftale med Trump baster og binder Grønland til USA i al fremtid
    Aftale med Trump baster og binder Grønland til USA i al fremtidAftalen med USA om sikkerheden i Grønland har skabt stor lettelse i den danske regering. Men den har ikke været gratis. F.eks. skal Grønland love at blive i Nato – og i den nye aftale! – hvis det nogensinde vil være selvstændige. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser på grønlandsaftalen og nærstuderer i øvrigt også Mette Frederiksens meget sigende kropssprog ved underskriftsceremonien. Folketingets kommende formand, Henrik Frandsen fra Moderaterne, er kommet i klemme på grund af en gammel ejendomshandel, som måske var lige lovlig smart. Hvad skal der nu ske med ham? Endelig ser vi på, hvorfor De Konservatives Mona Juul bliver ved med at holde fast i Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat, selv om Venstre for øjeblikket er det mindste blå parti i Folketinget i meningsmålingerne. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    268|42M
  • Mette Frederiksen gav landbruget en skamløs omfavnelse
    Mette Frederiksen gav landbruget en skamløs omfavnelseSocialdemokratiet har holdt årsmøde i weekenden, men selv om Mette Frederiksen nu er blevet statsminister for tredje gang, var stemningen underligt mat. Hvorfor egentlig? Politisk redaktør Martin Kaae og politisk analytiker Niels Th. Dahl var begge til årsmødet i Aalborg og aflægger en stemningsrapport. I sin årsmødetale lød der pludselig venlige toner fra Mette Frederiksen over for landbruget. Hvad handler det nu om? Endelig ser vi også på episoden hvor en russisk fregat skød nødblus mod en dansk helikopter. Indtil videre er der bred opbakning til regeringen, men hvad søren er det egentlig, Dansk Folkeparti siger? Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    266|36M
  • Ingen aner, hvordan de skal redde folkeskolen
    Ingen aner, hvordan de skal redde folkeskolenIngen aner, hvordan de skal redde folkeskolen Nye testresultater fra folkeskolen landede tirsdag og er en bombe under dansk undervisningspolitik. Aldrig er danske børn blevet målt så ringe til både læsning, matematik og naturfag. På Christiansborg er alle chokerede, men ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at vende udviklingen. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på efterdønningerne af Venstres kvælstofkrise i sidste uge. De er langtfra slut endnu. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt skal slås med nye problemer med ejendomsvurderingerne. Han har ikke løst problemet, men politisk og kommunikativt har han gjort noget klogt. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    264|35M
  • Det kan blive endnu værre for Venstre
    Det kan blive endnu værre for VenstreDet buldrer og brænder i både landbruget og Venstre på grund af den nye lov om udledning af kvælstof, som Folketinget vedtager i denne uge. Fem Venstre-folk vil stemme imod, og lovforslaget er kun begyndelsen. Hvad er det, der gør det så svært for Venstre, hver gang der er noget med landbruget? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl vender dramaet i Venstre og spørger også: Kommer Troels Lund mon til at gå af? Spiralsagen i Grønland har fået sin foreløbige kulmination med to rapporter med hver deres konklusion om, hvorvidt Danmark har begået folkemord. Mette Frederiksen skal balancere på en knivsæg i sagen, som er endt med at handle mere om storpolitik end om de grønlandske kvinder, sagen egentlig gik ud over. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.
    262|34M
  • Særudgave: Vil Vanopslagh gøre alle danskere kristne?
    Særudgave: Vil Vanopslagh gøre alle danskere kristne?Alex Vanopslaghs nye bog ”Den usynlige ånd” er både en politisk danmarkshistorie, et politisk manifest og en trosbekendelse. De dyder, der har gjort Danmark rigt og godt, stammer fra kristendommen, hævder LA’s formand. I dag er han gæst i en særudgave af Under Gulvtæppet, hvor politisk analytiker Niels Th. Dahl forsøger at få svar på, hvad det betyder for dagens og fremtidens Danmark. Betyder det f.eks., at det ville være bedst, hvis flere blev troende? Vanopslagh har i sine år som formand bevæget Liberal Alliance i en retning, som af mange bliver beskrevet som mere konservativ. Hvad er hans svar til de liberale vælgere, der føler sig forladt af deres gamle parti? Vært: Niels Th. Dahl Gæst: Alex Vanopslagh Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: William Øster Enstrøm See omnystudio.com/listener for privacy information.
    260|54M

Andre podcasts du måske vil kunne lide...

Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
Cover for Troels Lund: Her går grænsen for Venstres grønne rejse