De gule øjne lyser i mørket, og ulven kommer tættere og tættere på. Sådan føles det i hvert fald i Oksbøl, hvor ulven nu er set i et villakvarter. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Anders Kronborg har foreslået at flytte ulvene til Fyn og Sjælland i det seneste kapitel i en følelsesladet debat om by og land, dyr og menneske, natur og civilisation. Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser nærmere på den hylende ulvedebat og Kronborgs forslag, der på samme tid både er helt galt og helt genialt. Der er også en opdatering på regeringens hektiske diplomatiske arbejde for at inddæmme Grønlandskrisen. Mette Frederiksen har fløjet Europa rundt, men har også haft regeringschefer til middag i privaten. Hvad betyder det alt sammen? Ugens tæppe går til det mest overraskende forslag længe fra Dansk Folkeparti. Partiets Peter Kofod vil have rejst en statue af en ellers forhadt, tysk kejser. Værter: Marchen Neel Gjertsen og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark