Statsminister Mette Frederiksen har blæst til åndelig oprustning i Danmark – også i folkekirken, som hun mener skal ”fylde mere”. Men hvordan det skal ske, har hun ingen svar på. Og hvad er egentlig baggrunden for, at hun højst usædvanligt for en socialdemokratisk statsminister taler folkekirken OP? Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på balladen på Frederiksberg, hvor en influencer med ADHD har fået tildelt en personlig assistent fra kommunen. Skal alle virkelig kunne få sådan en, uanset hvor meget man tjener? Sagen har sat fokus på en årtier gammel konflikt, der ligger og truer under hele den danske velfærdsstat. Tidligere folketingsmedlem Christian Langballe er død. Han var afholdt af mange og var repræsentant for en vigtig strømning i dansk politik, men de konkrete politiske fingeraftryk satte han ikke så mange af. Ugens tæppe går til Folketingets formand, der er blevet viklet ind i havne-problemer. Og så fortsætter jagten efter Marchens barselsvikar. Der er indtil videre kommet to interessante ansøgninger! Værter: Marchen Neel Gjertsen og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark