App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag.
Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde.
Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Undskyldningens anatomi

Da Trump forleden tog hjerteligt imod Putin på den røde løber, var det ikke til at se, at den russiske præsident er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser. Når man ser billeder fra Gaza af sårede børn i et hav af murbrokker, hvor over 60.000 mennesker ifølge internationale nødhjælpsorganisationer er blevet slået ihjel, kan man få indtryk af, at respekten for folkeretten for tiden kan ligge på et meget lille sted.
I det hele taget er det, som om vi tager lettere og lettere på de internationale regler og normer, som vi før tog meget alvorligt. Eller er det i virkeligheden omvendt - at vi for første gang ser hykleriet og magtpolitikken, som altid har luret under folkerettens regler, forordninger og institutioner, og nu endelig ser tingene, som de virkelig er?
I Udsyn diskuterer vi med professor i international politik, Ole Wæver, om folkeretten er ved at transformere sig eller afgå ved døden.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Folkerettens dødedans

Ørsted har akut brug for 60 milliarder kroner. Årsagen er ifølge Ørsted selv, at Trumps regering har sået tvivl om nogle planlagte havvindprojekter i USA, som ellers allerede var myndighedsgodkendte. At Trump ikke giver meget for klimaforandringer og den grønne omstilling, er ikke nogen nyhed, men lidt mystisk er det alligevel. Forleden, da han var på besøg i Skotland, harcelerede han over vindmøller og sagde, at de var grimme, dræbte vilde fugle og endda gjorde hvaler sindssyge.
Han har fjernet de statslige ordninger, der understøttede opførelsen af vedvarende energiprojekter i USA, samt støtten til nogle af de institutioner, der monitorerer vejret, temperaturerne i verdenshavene og mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Derudover har han naturligvis trukket USA ud af Paris-aftalen som det eneste land i verden. Selv ud fra det mest kyniske perspektiv kan det være svært at forstå, hvad der foregår i USA på dette område.
Udsyn spørger Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, om hvorfor Trump ser helt anderledes på klimaforandringer og den grønne omstilling end resten af verden - og hvilke konsekvenser det har for Europas grønne engagement.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Sort "genstilling"

Danmark, Sverige og Norge har netop besluttet at gå sammen om et NATO-indkøb af våben fra USA til Ukraine. Den samlede pris er omkring 430 millioner euro. Det nordiske initiativ kommer kort tid efter, at Holland meldte ud, at de vil bruge 500 millioner euro på amerikansk militærudstyr - herunder Patriot-missiler - også til Ukraine. Rammen for opkøbene er et amerikansk NATO-initiativ, som kan levere amerikanske våben og våbensystemer hurtigt.
Oprustningen i Europa er begyndt, men debatten om de dilemmaer, en så massiv og ikke mindst hastig oprustning medfører, er aldrig rigtig kommet i gang.
I Udsyn i dag vil vi - sammen med forsker ved DIIS, Trine Rosengren Pejstrup - forsøge at undersøge, hvilket verdenssyn oprustningen i Europa er funderet i, og hvilke implikationer det egentlig har, når et så stort og rigt område som Europa pludselig opruster så voldsomt.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Oprustningens dilemmaer

Går Europa en glorværdig fremtid i møde eller er vi på vej mod et sammenbrud? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det fjerde og sidste program i Udsyns sommerserie om Europas fremtid. 
Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas fremtid - Fredens eller krigens projekt

Europa er verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA, men vores politiske indflydelse er til at overse. Hvad skal der til for at Europa kan forløse sit politiske potentiale? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det tredje program i Udsyns serie om Europas fremtid. 
Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas fremtid - Europas forenede stater?

Hvordan går det med økonomien i Europa? På den ene side har vi relativt lav ulighed, regulerede og nogenlunde velfungerende samfund med høj grad af tryghed, men samtidig går det mindre godt med produktiviteten og innovationen. Står vores værdier i vejen for den nødvendige økonomiske vækst, eller er det netop vores særlige værdier, der skal sikre os overlevelse i en verden præget af ustabilitet og stormagtsrivalisering?
Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det andet program i Udsyns serie om Europas fremtid.
Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas fremtid - Pengene eller livet

Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det første program ud af fire i Udsyns sommerserie: Kampen for Europas fremtid.
Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas fremtid - En ny verden

Det netop overståede NATO-topmøde var svært at blive klog på. På den ene side var mødet en succes, for Trump bekendte sig til artikel fem, og hele Europa er gået med til at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt i en historisk oprustning af kontinentet. På den anden side synes amerikanernes engagement i NATO ekstremt skrøbeligt. Alle frygter, hvad Trump kan finde på, hvis noget eller nogen uforvarende provokerer ham, og den fortløbende handelskrig mellem USA og Europa gør det ikke mindre uforudsigeligt og nervepirrende. Udsyn spørger Sten Rynning, professor i statskundskab på SDU, hvordan NATO-topmødet egentlig gik, og hvilke udfordringer der venter for verdens stærkeste militære alliance.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Husspektakler i Haag

Landets førende forskere er i gang med den store magtudredning af det danske samfund, der skal være færdig i 2028, men som allerede har valgt at dele nogle foreløbige konklusioner. Den første magtudredning udkom i 2003, og når man ser tilbage til tiden for tyve år siden, er det ret vildt, hvor meget der egentlig er sket - og endnu mere svimlende, hvad der synes i vente.
Hvad betyder alt dette for magtens fordeling i Danmark og vores demokratis tilstand i 2025, og hvordan i alverden kan man overhovedet undersøge effekterne af så grundlæggende forandringer, der sker overalt på samme tid, og som ofte er filtret ind i hinanden?
Foreløbig kan man i hvert fald konstatere, at demokratiet er udfordret.
Udsyn taler med Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0, om det danske demokratis tilstand.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Oprustningens dilemmaer

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...