app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
Uden for værestederne og de kommunale samarbejder findes en anden slags hjælp - mere direkte og privat - og nogle gange mere desperat. Sådan en slags hjælp er Næstehjælperne, et netværk, hvor mennesker betaler hinandens mad, strømregninger og husleje, fordi de ikke har andre steder at gå hen. Men hvad betyder det, når civilsamfundet ikke bare hjælper, men bliver sidste udvej? 
Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte
Lyddesign: Søren Elbek
Fortæller: Tilde Maja Fredriksen
Redaktør: Camilla Madsen

4:4 - Velfærdslandet: Under sikkerhedsnettet

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
For nogle kan deres livssituation blive så overvældende, at de faktisk forsvinder helt fra systemets synsfelt. I Slagelse er der nogen, der ikke giver op og bliver ved at lede.
Men hvad sker der med vores tillid til samfundet, når systemet for nogle mennesker ikke længere lyder som hjælp - men som krav, regler og risikoen for at blive misforstået?
Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte
Lyddesign: Søren Elbek
Fortæller: Tilde Maja Fredriksen
Redaktør: Camilla Madsen

3:4 - Velfærdslandet: På kanten af velfærden

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
Der er den slags hjælp, der venter på, at man selv kommer. Og så er der den slags, der kommer kørende. I Vojens kører Birgit hver mandag 100 km. for at nå dem, der ikke selv rækker ud. Og måske har systemet faktisk nogle gange har brug for Birgit, for overhovedet at virke. 
Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte
Lyddesign: Søren Elbek
Fortæller: Tilde Maja Fredriksen
Redaktør: Camilla Madsen

2:4 - Velfærdslandet: Middelklassevelfærd

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet.
I Vejle er Café Parasollen et dagligt omdrejningspunkt for mange af dem, der måske ikke har så mange andre steder at vende sig mod, og tilbyder frokost, rådgivning og en åben dør.
Parasollen er ikke velfærdsstaten. Men den gør noget, vi forbinder med velfærd.
For hvis idéen om velfærdsstaten var, at det offentlige skulle gribe, når mennesker faldt, så er Parasollen et af de steder, hvor andre hænder også er kommet til.
Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte
Lyddesign: Søren Elbek
Fortæller: Tilde Maja Fredriksen
Redaktør: Camilla Madsen

1:4 - Velfærdslandet: Stat & samfund

Vi ved egentlig godt, at der findes en hel hær af lobbyister, der forsøger at påvirke den offentlige debat og få vores politikere til at beslutte noget bestemt. På Folkemødet ser vi dem en sjælden gang, når de deler gratis kaffe og flyers ud, men for det meste ser vi dem kun flygtigt, hastende diskret ned ad Christiansborgs lange gange. Af og til fornemmer vi dem bare et sted uden for kameraernes synsvinkel.
At kalde dem lobbyister er i virkeligheden en upræcis betegnelse, for i realiteten er der tale om en mere broget og stadig større klasse af folk, der arbejder professionelt med politik uden at være folkevalgte. Udsyn spørger Anne Binderkrantz, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en del af forskningsledelsen i Magtudredningen 2.0, hvem de er, og hvilken betydning de har for måden, vores demokrati fungerer på.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Magtens skyggehær

EU er en økonomisk supermagt, men har svært ved at omsætte sin tyngde til politisk indflydelse. For hvem taler egentlig på EU's vegne: medlemslandene, Macron, Kommissionen eller EU's udenrigschef Kaja Kallas? Lige nu raser en intern debat i Bruxelles om, hvilken rolle EU's udenrigstjeneste skal spille fremover - og hvem der skal tegne unionens linje udadtil. Udsyn spørger Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det er for en kamp, der er i gang.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den uforløste supermagt

"Danmark ruster sig" - titlen på dette års tryghedsmåling fra TrygFonden - er måske sigende for det, den viser: I en utryg verden er danskerne blevet et utrygt folkefærd. For Danmark og Europa opleves som alene hjemme i en pludselig mere farlig verden, og svaret på dette nye eksistentielle vilkår er oprustning og et generelt øget beredskab.
Vi skal ikke bare bruge hundredvis af milliarder på militært materiel og fordoble antallet af værnepligtige. Vi skal også hver især have vand og batterier til tre dage i kælderen og mentalt vænne os til, at krig og katastrofe lurer lige om hjørnet.
Ikke mange bestrider denne generelle mobilisering og de ofre, vi som befolkning skal være villige til at bringe. Men ud fra samme betragtning kunne man spørge: Hvad med politikerne? Udsyn spørger derfor historieprofessor og tidligere forskningsleder ved Krigsudredningen, Rasmus Mariager, hvad vi egentlig kan forvente af vores regering og det politiske system i den helt nye og kritiske situation, vi befinder os i.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Politisk sjælekamp

Danmark har fået det, regeringen selv kalder den grønneste regering. I regeringsgrundlaget lægges der blandt andet op til at nedsætte en kommission for trivselsøkonomi, som skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.
Det kan ses som del af en bredere international tendens, hvor økonomer undersøger, hvordan andre mål end vækst, produktivitet og BNP kan få en større plads i økonomiske analyser og politiske beslutninger. Men hvordan gør man i praksis? Udsyn spørger miljøøkonomisk vismand og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Jette Bredahl Jacobsen, hvordan værdier som trivsel, natur og social sammenhængskraft kan indgå i økonomiske modeller - og hvilke udfordringer der er, når blødere samfundsværdier skal oversættes til økonomiske parametre?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De bløde værdier er også noget værd

Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det svække både fagbevægelsens styrke og fundamentet under den danske model.
Udsyn spørger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, hvad udviklingen fortæller om fagbevægelsens tilstand, om regeringens forslag kan blive en redningskrans til de traditionelle fagforeninger - og om vores særlige arbejdsmarkedsmodel er truet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fra faner til fradrag

Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat, melde sygdom, få hjælp til et handicap eller registrere et nyfødt barn, foregår det digitalt. Men hvad betyder det egentlig, at vi er blevet borgere i et digitaliseret samfund? For digitaliseringen skaber ikke bare nye måder at kommunikere med det offentlige på. Den skaber også nye typer borgere, nye former for ansvar - og nye opgaver for staten. Udsyn spørger docent på Københavns Professionshøjskole Anja Svejgaard Pors, hvilket samfund vi har bygget, og hvordan man egentlig er borger i det.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Magtens skyggehær

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...