app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

Svenskerne skal snart til valg, og det er en anledning til at undersøge, hvordan det egentlig går hos vores broderfolk. Mange danskere har nok et bestemt billede af Sverige, som de er vokset op med, og som handler om "forbudssverige", om det pæne og ordentlige Sverige med orden i penalhuset, der søger konsensus og insisterer på at holde fast i de humanistiske idealer, selv når hele resten af verden forlader dem. Men holder dette billede stadig? Hvis man skeler til den politiske debat, ser det i hvert fald ikke helt sådan ud: De fleste partier er nu enige om, at der skal føres en stram udlændingepolitik, en hård linje over for kriminalitet og selv deres neutralitet har de vekslet til et fuldgyldigt medlemskab af NATO. Udsyn spørger historiker fra Københavns Universitet, Sidsel Eriksen, hvor dybt forandringerne i Sverige stikker?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hur mår du, Sverige?

Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet har netop indgået en forsvarspagt, som kan få stor betydning for magtbalancen i regionen. Tyrkiet råder over NATO's næststørste hær, Pakistan har atomvåben, mens Saudi-Arabien er den økonomiske sværvægter. Saudi-Arabien er samtidig et land i voldsom forandring. Oliepenge bliver i stigende grad investeret i grøn energi, og styret forsøger at gøre op med den strenge, dogmatiske wahhabisme til fordel for en mere moderat udgave af islam. Det traditionelt meget konservative kongedømme anlægger nu forlystelsesparker, arrangerer musikfestivaler og åbner for en grad af løssluppenhed, som tidligere var utænkelig. Men udviklingen er stadig styret og finansieret af den saudiske kongefamilie, der på den anden side fortsat ikke tøver med at fængsle dissidenter. Udsyn spørger Fannie Agerschou-Madsen, mellemøstforsker og postdoc ved RUC, hvilken rolle Saudi-Arabien forsøger at indtage i regionen - og hvordan vi overhovedet skal forstå de forandringer, landet gennemgår.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Sjov og sikkerhed i Saudi-Arabien

Sidste fredag holdt minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, et spektakulært pressemøde iført outdoorbukser, med en død ulv liggende for sine fødder. Forud var gået et kortere forløb med kornede private optagelser, lokale bekymringer, betegnelsen "problemulv" og en jagt med termiske droner. Forløbet er et eksempel på en medielogik, hvor dramatiske begivenheder hurtigt udvikler sig til panik, hvad enten det gælder ulve, AI, sociale medier, migration eller skovbrande. Medierne går fra "breaking-" til panikmode, politikerne vil vise handlekraft, og snart afløses ét drama af det næste. Udsyn spørger Jannie Møller Hartley, professor i kommunikation og journalistik på RUC, hvad der sker med medierne og med os? Hvorfor synes vi at leve i konstant paniske tider?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Panikken breder sig...

Billederne af titusinder af unge mænd, der trængte ind i Ceuta, sendte chokbølger gennem Europa. Først så det ud til at være et pludseligt, uforklarligt sammenbrud af grænsen - så kom de politiske reaktioner, grænsekontrol og krav om handling ved EU's ydre grænser. Senere fulgte spekulationer om mulig marokkansk medvirken og indblanding fra både USA og Rusland - og ikke mindst meldingen om, at mere end hundrede migranter druknede på vej over havet. Hvad betyder det hele for fremtiden for EU's asyl- og migrationspolitik? Udsyn taler med lektor Martin Lemberg-Pedersen fra Center for War Studies på SDU om, hvad vi egentlig har været vidne til.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Migrationsteater på Ceuta

Hen over sommeren har naturbrande i Europa tvunget hundredtusindvis af mennesker på flugt, mens enorme skovområder er blevet forvandlet til aske. Røgen, evakueringerne og de orange himle er ikke længere billeder fra fjerne egne - de er blevet en del af Europas sommer. Men hvorfor brænder det så voldsomt? Er brandene et nyt normalbillede i et varmere klima? Og hvad kan vi gøre, før næste gnist bliver til endnu en katastrofe? Udsyn taler med professor og institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Vivian Kvist Johannsen, om naturbrande, klimaforandringer og kampen for at gøre Europa mindre brandbart.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europa i brand

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige.
Når man lever det allerhårdeste gadeliv, som kvinder, der kommer i Reden, gør, kan det være svært at tro på eller bare drømme om, at der findes et liv på den anden side.
Men hvordan ser det ud på den anden side, hvis man en dag lykkes med at slippe væk? 
Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due
Lyddesign: Julius Spenner
Redaktør: Camilla Madsen
DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

4:4 - Reden: Efterlivet

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige.
På værestedet Reden på Vesterbro lever kvinderne det hårde gadeliv, og det er kroppen og relationerne, som betaler. For når man sætter alt ind på at jagte stoffer og skaffe penge til at købe dem, sætter man resten af livet på stand by. 
Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due
Lyddesign: Julius Spenner
Redaktør: Camilla Madsen
DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

3:4 - Reden: Gadelivets spor

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige.
Livet er skåret brutalt ind til kernen for de kvinder, der kommer i Reden - et døgnåbent værested og rådgivningssted kun for kvinder på Vesterbro i København. De skal tjene penge til at købe stoffer, og de gør det ofte ved at sælge sex på gaden, hvor prisen er lav. Vi følger Candy og Louise i deres jagt på kokain og penge.
Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due
Lyddesign: Julius Spenner
Redaktør: Camilla Madsen
DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

2:4 - Reden: Den evige jagt på kokain

Udsyn bruger sommeren på at tage landet rundt og undersøge livet for dem, der er mest udsatte og usynlige.
 Mellem dyre lejligheder og smarte cafeer på Vesterbro ligger Reden - et døgnåbent værested og rådgivningssted kun for kvinder.
Det bliver kaldt et frirum for nogle af landets mest udsatte kvinder, men det har altid været en lukket verden for alle andre. 
Nu er det lykkedes DR's journalist, Henning Macdonald Due, at blive inviteret indenfor. I fem dage har han fulgt kvinderne og dokumenteret det liv, de lever.
Vært, tilrettelægger og klip: Henning Macdonald Due
Lyddesign: Julius Spenner
Redaktør: Camilla Madsen
DR er bekendt med kvindernes rigtige navne. Kvinderne har modtaget honorarer af Reden for at medvirke.

1:4 - Reden: Fuck reinkarnation

Velfærdssamfundet skal fylde mere, og velfærdsstaten mindre, lyder det fra politikerne. Men hvordan ser det ud i praksis? Udsyn bruger sommeren på en tur, der fører længere og længere ud i velfærdssamfundet. Uden for værestederne og de kommunale samarbejder findes en anden slags hjælp - mere direkte og privat - og nogle gange mere desperat. Sådan en slags hjælp er Næstehjælperne, et netværk, hvor mennesker betaler hinandens mad, strømregninger og husleje, fordi de ikke har andre steder at gå hen. Men hvad betyder det, når civilsamfundet ikke bare hjælper, men bliver sidste udvej? 
Tilrettelægger og producer: Tine Møller Sørensen, med hjælp fra Marie Serup Skotte.
Lyddesign: Søren Elbek.
Fortæller: Tilde Maja Fredriksen.
Redaktør: Camilla Madsen.

4:4 - Velfærdslandet: Under sikkerhedsnettet

Vi ved egentlig godt, at der findes en hel hær af lobbyister, der forsøger at påvirke den offentlige debat og få vores politikere til at beslutte noget bestemt. På Folkemødet ser vi dem en sjælden gang, når de deler gratis kaffe og flyers ud, men for det meste ser vi dem kun flygtigt, hastende diskret ned ad Christiansborgs lange gange. Af og til fornemmer vi dem bare et sted uden for kameraernes synsvinkel. At kalde dem lobbyister er i virkeligheden en upræcis betegnelse, for i realiteten er der tale om en mere broget og stadig større klasse af folk, der arbejder professionelt med politik uden at være folkevalgte. Udsyn spørger Anne Binderkrantz, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og en del af forskningsledelsen i Magtudredningen 2.0, hvem de er, og hvilken betydning de har for måden, vores demokrati fungerer på.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Magtens skyggehær

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...