app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

Danmark har fået det, regeringen selv kalder den grønneste regering. I regeringsgrundlaget lægges der blandt andet op til at nedsætte en kommission for trivselsøkonomi, som skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.
Det kan ses som del af en bredere international tendens, hvor økonomer undersøger, hvordan andre mål end vækst, produktivitet og BNP kan få en større plads i økonomiske analyser og politiske beslutninger. Men hvordan gør man i praksis? Udsyn spørger miljøøkonomisk vismand og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Jette Bredahl Jacobsen, hvordan værdier som trivsel, natur og social sammenhængskraft kan indgå i økonomiske modeller - og hvilke udfordringer der er, når blødere samfundsværdier skal oversættes til økonomiske parametre?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De bløde værdier er også noget værd

Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det svække både fagbevægelsens styrke og fundamentet under den danske model.
Udsyn spørger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, hvad udviklingen fortæller om fagbevægelsens tilstand, om regeringens forslag kan blive en redningskrans til de traditionelle fagforeninger - og om vores særlige arbejdsmarkedsmodel er truet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fra faner til fradrag

Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat, melde sygdom, få hjælp til et handicap eller registrere et nyfødt barn, foregår det digitalt. Men hvad betyder det egentlig, at vi er blevet borgere i et digitaliseret samfund? For digitaliseringen skaber ikke bare nye måder at kommunikere med det offentlige på. Den skaber også nye typer borgere, nye former for ansvar - og nye opgaver for staten. Udsyn spørger docent på Københavns Professionshøjskole Anja Svejgaard Pors, hvilket samfund vi har bygget, og hvordan man egentlig er borger i det.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Tvangsdigitaliseret borger

Man skal måske hundrede år tilbage for at finde en mere afgørende periode i britisk politik. Dengang blev det liberale parti skubbet ud af et nyt arbejderparti, Labour, og det topartisystem, der siden har domineret britisk politik, tog form.
Nu er der igen rystelser i fundamentet. Ved det seneste lokalvalg har Reform UK sat både Labour og de konservative til vægs, og premierminister Keir Starmer er rekordupopulær - også målt mod Liz Truss, der måtte gå af efter bare 45 dage. Samtidig er Storbritannien ramt af en dyb krise: Et sundhedsvæsen under pres, høj arbejdsløshed, udbredt fattigdom, voksende polarisering og en hård debat om indvandring. Er Storbritannien et særtilfælde - eller et forvarsel om, hvad der kan ramme resten af Europa?
Udsyn spørger Henrik Larsen, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvad det er, der foregår i britisk politik - og hvordan et nyt politisk landskab kan komme til at se ud?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Et britisk jordskælv

Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj.
Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyttelsesrum og krig, men om os, og hvad vi kan og skal gøre i krisesituationer. Vi skal ikke bare have vand til tre dage, batterier, dåsemad og en FM-radio drevet med batterier eller håndsving i kælderen, vi skal styrke vores beredskabsmentalitet, som den tidligere ansvarlige minister på området, Torsten Shack Pedersen, udtrykte det. Hvad det betyder, og hvad det mere præcist er, vi skal beskytte os mod, taler Udsyn i dag med Kristian Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, om.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det vigtigste beredskab er hinanden

Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, men som nogen, der hævder at have set en fremtid, vi andre slet ikke kan begribe. Udsyn spørger Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut og forfatter: Hvem er disse nye techlords - og er deres indsigter virkelig så uangribelige, som de selv giver indtryk af?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Tech-entreprenørernes drømme om helte

USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle og som skulle vise, hvor tæt vi er på dommedag, står nu på 85 sekunder i midnat. Det er det tætteste vi har været på den ultimative katastrofe nogensinde. Angsten for atomkrig fylder ikke ret meget længere; måske skyldtes det, at vi er længere væk fra de gange atombomber faktisk blev brugt i krig? Eller måske skyldtes det den underlige abstrakte fatalisme, som indhyller teknologien, fordi formålet ikke er brugen, men derimod selve forestillingen om brugen.
Udsyn spørger Rens van Munster, seniorforsker ved DIIS, om det er rigtigt, at fred kun sikres af forestillingen om garanteret gensidig destruktion?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

85 sekunder i undergang

Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramatisk. Dels fordi det, der kaldes det politiske centrum i Europa, i de senere år har overtaget nogle af de nationalkonservative holdninger. Dels fordi Peter Magyar selv er nationalkonservativ - endda på nogle områder endnu mere konservativ end sin forgænger. Alligevel får man indtryk af, at der findes et politisk centrum i Europa, der konstant kæmper for sin egen og selve demokratiets overlevelse. Spørgsmålene hober sig op, og Udsyn spørger derfor Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker ved DIIS, hvad det politiske centrum i Europa er for noget, og hvorfor så mange har så stor tiltro til en ny nationalkonservativ leder af Ungarn?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas våde drømme om stabilitet

Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet?
Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter? 
Diskussionen er langt fra ny. I 1848 skrev Grundtvig om den danske folkelighed: "Til et Folk de alle høre, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild". 
Udsyn spørger Christian Albrekt Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvad det er, vi forsøger at afklare med disse diskussioner og hvorfor vi nu har dem igen? 
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Rigtig dansk

Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle jobs inden for få år, hvilket vil skabe en social katastrofe uden sidestykke. I den anden kan AI ikke indfri forventningerne, og de enorme investeringer i sektoren vil gå tabt, hvilket vil skabe en finansiel katastrofe uden sidestykke. Men der er selvfølgelig også en tredje vej - som måske i virkeligheden er den mest sandsynlige - hvor AI i et tempo, hvor arbejdsstyrken kan nå at omstille sig, vil øge produktiviteten og på sigt forandre visse områder af vores arbejdsmarked. Så lad os for en kort stund droppe fatalismen og de mest spektakulære skrækscenarier og se på, hvad vi egentlig ved om denne nye teknologi, som så mange har så stor tiltro til. Udsyn spørger Stine Lomborg, professor i digital kommunikation på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, hvad det er, AI egentlig kan og gør.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De bløde værdier er også noget værd

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...