app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle og som skulle vise, hvor tæt vi er på dommedag, står nu på 85 sekunder i midnat. Det er det tætteste vi har været på den ultimative katastrofe nogensinde. Angsten for atomkrig fylder ikke ret meget længere; måske skyldtes det, at vi er længere væk fra de gange atombomber faktisk blev brugt i krig? Eller måske skyldtes det den underlige abstrakte fatalisme, som indhyller teknologien, fordi formålet ikke er brugen, men derimod selve forestillingen om brugen.
Udsyn spørger Rens van Munster, seniorforsker ved DIIS, om det er rigtigt, at fred kun sikres af forestillingen om garanteret gensidig destruktion?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

85 sekunder i undergang

Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramatisk. Dels fordi det, der kaldes det politiske centrum i Europa, i de senere år har overtaget nogle af de nationalkonservative holdninger. Dels fordi Peter Magyar selv er nationalkonservativ - endda på nogle områder endnu mere konservativ end sin forgænger. Alligevel får man indtryk af, at der findes et politisk centrum i Europa, der konstant kæmper for sin egen og selve demokratiets overlevelse. Spørgsmålene hober sig op, og Udsyn spørger derfor Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker ved DIIS, hvad det politiske centrum i Europa er for noget, og hvorfor så mange har så stor tiltro til en ny nationalkonservativ leder af Ungarn?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas våde drømme om stabilitet

Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet?
Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter? 
Diskussionen er langt fra ny. I 1848 skrev Grundtvig om den danske folkelighed: "Til et Folk de alle høre, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild". 
Udsyn spørger Christian Albrekt Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvad det er, vi forsøger at afklare med disse diskussioner og hvorfor vi nu har dem igen? 
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Rigtig dansk

Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle jobs inden for få år, hvilket vil skabe en social katastrofe uden sidestykke. I den anden kan AI ikke indfri forventningerne, og de enorme investeringer i sektoren vil gå tabt, hvilket vil skabe en finansiel katastrofe uden sidestykke. Men der er selvfølgelig også en tredje vej - som måske i virkeligheden er den mest sandsynlige - hvor AI i et tempo, hvor arbejdsstyrken kan nå at omstille sig, vil øge produktiviteten og på sigt forandre visse områder af vores arbejdsmarked. Så lad os for en kort stund droppe fatalismen og de mest spektakulære skrækscenarier og se på, hvad vi egentlig ved om denne nye teknologi, som så mange har så stor tiltro til. Udsyn spørger Stine Lomborg, professor i digital kommunikation på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, hvad det er, AI egentlig kan og gør.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Et AI-angreb er det bedste forsvar

Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvordan de fremstår som mennesker. At personlighed fylder noget i toppolitik, især op til valg, er ikke en nyhed, men det virker som om, der er føjet nye lag til, hvad det kræver. I hvert fald ser vi nu kuraterede bag-facaden-billeder af toppolitikere, mens de bager eller strikker derhjemme. Vi ved, hvad de spiser, og hvad de læser. Politikerne skriver endda selv bøger - og ikke bare om politik, men om deres barndom og sygdomsforløb. Toppolitik er blevet en disciplin, hvor man ubesværet skal kunne veksle mellem det formelle og det uformelle, mellem det polerede og det autentiske, uden at miste troværdighed. Udsyn spørger Lene Aarøe, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det betyder for den måde, vi vælgere orienterer os på. Stemmer vi på nogen eller noget?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele verden er en scene

Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen - pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien? 
Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politiker, der griber ud efter magten.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Underskud i det politiske råderum

Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den "mærkelige" midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et produkt af netop en sådan enighed? Eller måske er fornemmelsen slet ikke rigtig? Måske er der lige så meget uenighed i dansk politik, som der altid har været.
Udsyn spørger lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, hvordan det danske politiske landskab egentlig ser ud i dag - findes de grundlæggende ideologiske forskelle stadig, og orienterer vi os stadig efter de røde og blå blokke?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Evolutionen i vælgerhavet

Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger - hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstning, en underordning af - eller i det mindste en sidestilling mellem - den folkevalgte og den enkelte vælger.
I valgets første partilederrunde blev afskaffelsen af store bededag diskuteret heftigt. Kritikken fra oppositionen gik ikke så meget på afskaffelsen i sig selv, men mere på, at den ikke havde været varslet - at den uden videre blev taget fra folk, "som en tyv om natten", som stort set alle partilederne i oppositionen gentog igen og igen.
Valgløfter er altså ikke bare valgflæsk og overbudspolitik, men noget vi forventer af de folkevalgte. Men hvor går grænsen? Udsyn spørger Troels Bøggild, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvad man som politiker kan og skal love - og hvornår det kammer over.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Men du lovede...

Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Psykologisk beredskab

For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp.
Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig.
Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

85 sekunder i undergang

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...