Mathias Bjerregaard Grevsen er tilbage i studiet, og mens han stadig venter på visummet til Canada, er der rigeligt at snakke om. Mads og Anders hører om livet som dansk chauffør i Australien, truckerkulturen Down Under og de venskaber, Mathias stadig holder fast i 16.000 kilometer væk. Der bliver også tid til realityfest, livet i en ombygget Iveco Daily og en lettere kaotisk status på Truckerradios byttelej. Og så skal kærligheden selvfølgelig vendes – for hvordan finder man en fast base, når man helst vil være young, wild and free og snart rejser videre til Canada?
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.