"også på DTU" er hashtagget under hvilket 150 plakater søndag nat for en uge siden kom op og hænge. "Jeg vågner på Kampsax ved, at han har hånden nede i min KABS-dragt. Jeg havde bare lånt en sofa for lige at sove branderten ud." var et af vidnesbyrdene derpå.
En anonym gruppe hang plakaterne op for at rette opmærksomheden hen på, at Danmarks Tekniske Universitet muligvis har nogle mørkeområder at få klarlagt. Men hov, hvad var det? Efter en time var plakaterne pillet ned igen.
Stille før optagelse
En podcast om #metoo med Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm. Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.
Iben Maria Zeuthen er en dansk tv- og radiovært. Iben Maria Zeuthen var bl.a. vært på programmet Det næste kapitel på Radio24syv. For dette program vandt hun i 2017 Prix Radio prisen Årets vært.
Iben Thranholm er en dansk teolog, forfatter, journalist og debattør. Hun har gennem mange år været aktiv i den offentlige debat om kristendom, kultur og samfund. Iben Thranholm var radiovært og journalist på Danmarks Radio (DR), hvor hun bl.a. præsenterede og producerede programmet Religionsrapport på P1.