Det ønsker Amnesty International, fordi det efter deres opfattelse kan styrke voldtægtsofrenes retssikkerhed, men kommer det på anden side ikke at svække den anklagedes retssikkerhed, fordi ansvaret nu lægger over den anklagede, som skal kunne bevise at han/hun har sikret sig at sex skete frivilligt? Debat mellem Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty International og jurist Nima Zamani.
Stille før optagelse
En podcast om #metoo med Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm. Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.
Iben Maria Zeuthen er en dansk tv- og radiovært. Iben Maria Zeuthen var bl.a. vært på programmet Det næste kapitel på Radio24syv. For dette program vandt hun i 2017 Prix Radio prisen Årets vært.
Iben Thranholm er en dansk teolog, forfatter, journalist og debattør. Hun har gennem mange år været aktiv i den offentlige debat om kristendom, kultur og samfund. Iben Thranholm var radiovært og journalist på Danmarks Radio (DR), hvor hun bl.a. præsenterede og producerede programmet Religionsrapport på P1.