VELKOMMEN TILBAGE! Det har været en alt for lang og svedig sommer, men nu er vejret ved at vende, bladene skifter farve og SKRÆMT! tilbage i dine ører.
Sammen med værterne Freja og Calisa, skal vi i denne uges episode rundt om Færøerne, Sverige, Finland og resten af vores kolde nord for at blive klogere på, og gyse af, mystiske væsner fra vores fælles aner – der findes nemlig en hel del.
Først hører vi om Maren, der rider folk om natten og giver onde drømme, hende kender man til, men denne beskrivelse af Maren gav begge værter kriblende gåsehud! Hun kravler op og tæller dine tænder, hun er usynligt inde i dit soveværelse og hun kan slå dig ihjel!
Hjemfærd, huldefolk, de underjordiske, sælkvinder og troldfolk! Vi har fået alt godt fra færøerne med ind i dagens episode og man kan godt spænde sikkerhedsselen, for de færøske sagnvæsner er ikke noget man ‘fucker’ med.
Pesta er en personificering af pesten, som kommer med sin kost og sin rive og fælder hele byer. Hvis hun kun har riven med kan du være heldig at slippe for hendes grusomme død, men har hun kosten, tja, så er det ude med dig og hele din familie.
Til slut har vi en lytterberetning med fra sverige om en lytter som måske ægte har set en trold under broen bag hendes bedsteforældres sommerhus!
Vi har savnet jer og glæder os til en sæson med masser af gys!
Det er skønt at være tilbage!
Skræmt!
I SKRÆMT! dykker værterne, Freja & Calisa, i hvert afsnit ned i alle de emner, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Fra hjemsøgte kirkegårde og stemmer i mørket, til smilende dæmoner og skrækindjagende hospitaler. Tag med på en rejse ind i mørket, hvis du tør…
Cecilie Alisa Wolters (C.A. Wolters) er en dansk/engelsk dark-fantasyforfatter som er skaber af den danske ‘Det røde daggry’ trilogi. Hendes forfatterskab er præget af dystre romantiske spøgelseshistorier og blodigt erotika fyldt med anime-sværdkampe.