I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.
Lige siden tidernes morgen har steder, hvor man kunne sejle skibe med varer, været noget, man kæmpede om. På den måde er det, der sker i Hormuzstrædet, ikke så forskelligt fra, hvad der engang skete i Øresund, Den Engelske Kanal eller Suezkanalen. Og med blokaden af Hormuzstrædet synes den parentes i historien, hvor den amerikanske flåde kunne bevare og beskytte verdenshavene, ud til at være slut.
I denne episode drøfter Lars og Mikkel, hvordan Iran-krigen og blokaden af Hormuzstrædet kaster lys på flådens fremtidige rolle og stiller spørgsmålene: Hvem – og hvordan – beskyttes verdenshavene? Og udspiller vor tids største militære revolution sig – ikke i luften, ikke på land – men til havs? Og så lufter Mikkel også en sammensværgelsesteori bag den amerikanske strategi i Hormuzstrædet. Lyt med!