App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Dagbladet Information

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.

Radio Information

Ugens Radio Information handler om, hvorvidt man kan hævde nødret, når man forsvarer et træ mod fældning. Om hvorfor skattemedarbejdere er gode tv-helte. Og om hvorfor det er godt, at de økonomiske vismænd rejser kritik af Finansministeriets regnemodeller
---

»Hvis man som borger ser, at nu bliver der gjort skade på vores fælles levegrundlag, på naturen, så har man ikke bare ret, men måske endda pligt til at gøre fredelig modstand mod det.« 

Sådan siger den 33-årige aktivist Ida Nicolaisen fra bevægelsen Extinction Rebellion, efter hun i byretten blev dømt for 11 lovovertrædelser, men kendt straffri for to af dem med henvisning til nødretsparagraffen i straffeloven. Den siger: »En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods.« 

Men gælder det også, hvis du forsvarer et træ mod fældning eller en salamander mod at miste sit levested? Jurister er uenige. Niels Malmos har set på sagen.

Lone Nikolajsen har set ’Andre folks penge’ på DR, som hun kalder en »topunderholdende spændingsserie om kontorarbejde«. Det er et fiktionsdrama baseret på virkelige hændelser, altså den såkaldte udbyttesag, der kostede den danske statskasse anslået 12,7 milliarder kroner. Hør, hvorfor skattemedarbejdere faktisk er overraskende gode heltefigurer.

Og så skal det handle om Finansministeriet. I vismændenes forårsrapport, der udkom tirsdag, sætter de endnu en gang fingeren på et særdeles ømt punkt i ministeriet, nemlig mangel på empiri til at understøtte deres regnemodeller. Hør, hvorfor det er så vigtigt – og endda temmelig spændende.

Superheltene fra Skat, kritisable regnemodeller og en salamander med behov for forsvar

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel
---

»Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.«

Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem? 

Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller. 
 

Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Magtkampen i Novo, russiske påvirkningsagenter og øget pres på Israel

I ugens Radio Information siger vi farvel til Joe Biden og - forhåbentlig - velkommen til en våbenhvile i Gaza. Men smøgerne, dem må vi endelig ikke kvitte, hvis den danske stat skal have råd til det hele
 

Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland. Sådan siger den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz i denne uges udgave af Informations klogepodcast Langsomme Samtaler. Og cirka det samme sagde den afgående amerikanske præsident Joe Biden, da han takkede af fra Det Hvide Hus onsdag eftermiddag.

Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.)

I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber.

Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred.

Farvel og tak, Joe Biden – det var en blandet fornøjelse

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup! 

For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer:

»Der er ord, der er værre end ordet Glostrup.
Der er steder, der er værre end stedet Glostrup.
Der er dage, der er værre end den sidste
dag i august på et busstoppested
lidt uden for Glostrup.«

Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor.

Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi.

Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke.

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

Er der liv på Mars? Er der poesi i Glostrup?

I denne langsomme samtale fortæller psykoanalytikeren Sally Weintrobe, om hvordan man finder årsagen til klimakrisen i vores psykologi og det livsbekræftende, der kan komme ud af klimasorgen

Langsommer samtaler: Vi skal igennem klimasorgen for at nå frem til glæden over livet

Vanen tro er chefredaktør Rune Lykkeberg taget op til Odsherred for at besøge sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard for at vende nogen af de mest presserende spørgsmål om verdenssituationen i en sommerudgave af Radio Information.

I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation. 

I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard.

Bo Lidegaard: Kinas kontrol med vores bevidsthed er på sin vis værre end klimakrisen

I denne uges Radio Information skal vi tilbage til 1970, hvor provokunstner Jens Jørgen Thorsen fandt på, at han skulle lave en film om Jesus. Og så var helvede løs. Filmredaktør Christian Monggaard har set den. Den er dårlig. Og så har han dykket ned i dens tilblivelseshistorie. Den er vild. Udlandet var bestyrtet, og hvad der blev opfattet som blasfemisk omgang med Jesus, endte i et juridisk tovtrækkeri over flere årtier. Kunne vi ende der igen?

Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne.

Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk ender med, at han får sig en optur over… Lars Løkke Rasmussen.

Radio Information: Fri hash, Jesus-film og en sort sky, der lettede

Radio Information handler i denne uge om drabet på nødhjælpsarbejdere i Gaza. Om den måde, den fossile energi har skabt vores forestillinger om at være et moderne menneske på. Og om den tyske filosof Immanuel Kant, der fylder 300 år – og dét skal fejres!

 

Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche?

De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information. 

Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer. 

Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'. Johanne Pontoppian Tuxen fortæller. 

Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Optur over Immanuel Kant

Ugens Radio Information handler om enden for en af verdens mest grusomme despoter, Bashar al-Assad. Om drabet på Manhattan, der har pustet til vreden mod et ulige og ineffektivt sundhedssystem i USA. Og om årets tendenser i den danske kunstverden
 

Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, forklarer Rune Lykkeberg, og sådan gik det også med Syriens diktator Bashar al-Assad. Hvis noget nogensinde skulle give anledning til en optur, er det det. 

Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien.

Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien.

Mordet, der har sat fokus på det amerikanske sundhedssystem

Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger
 

Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer. Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med. 

Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger.

Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller.

De syriske flygtninge, årets bedste bøger og samtaler i alderdommen

Trump er vred. Rigtig vred. For han havde håbet at bruge forskningsmidler til at få de amerikanske universiteter til at give efter for sindelagskontrol, men i denne uge sagde USA’s rigeste universitet, Harvard, fra. Vores USA-korrespondent, Martin Burcharth, følger balladen på eliteuniversitetet tæt fra sin bopæl i Boston nær campus. 

Angrebene på Gaza er intensiveret, og onsdag meldte Israel ud, at de har tænkt sig at blive i de sikkerhedszoner, de har etableret i Gaza – også efter krigen. Samtidig vokser protesterne mod krigen fra blandt andet ansatte i hæren og efterretningsvæsenet. Er Israel ved at gå ind i slutfasen? Og er det Donald Trumps plan for forflyttelse af palæstinenserne, der er ved at tegne sig? Anton Geist giver nogle bud 

Og så skal det handle om al den gode kultur, som vi kan bruge påskedagene på at nyde. Kulturskribenterne Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff giver anbefalinger til, hvad du skal læse, se og opleve. Blandt andet kunne man jo vælge at droppe de mange amerikanske tv-serier om selvoptagede, brutale mænd – for måske de har normaliseret den mandetype så meget, at vi ikke opdagede det, da de tog magten.

Harvards modstandskamp, indre opgør i Israel og nok om brutale mandesvin

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...